En mand og kone uden kendskab til lystfiskeri, spørger venligt en sportsfisker, “fanger du noget?”. Han svarer, “Ja, jeg har taget lidt hø og lidt horn!”
Parret ser lidt på hinanden og er tydeligvis i vildrede. Konen fortæller sportsfiskeren, at der i dette tilfælde menes, om han har fanget nogen fisk.
Sportsfiskeren kan ikke forstå at parret ikke ved hvad han mener og går irriteret væk fra de undrene normale mennesker.
……….
En mand sidder hjemme bag sin Ipad-skærm. Han har kun fisket i nogle få lokale søer og i den lokale å hele sit liv. Flere debatter er igang på facebook. Den ene omhandler en slank havørred som er hjemtaget.
Manden bag skærmen føler sig ærgelig over at han aldrig kommer ud og at konen hellere vil strikke, end at høre på hans evige brok over, at han aldrig kommer ud p.g.a. at vejret altid er koldt og ørrederne i åen, ikke vil bide på den store kastepirk, som han engang købte, skulle han en dag fiske over det Gule Rev.
Han blander sig debatten, fordi han engang har læst i et fint fiskemagasin, at man ikke må tage de der nedgængere.
“Hvad fanden laver du, ved du ikke at den fisk der ikke må hjemtages!” skriver han.
Flere skriver det samme og han føler en slags støtte og trøst i sit liv.
At fisken har gjort det den skulle, er én ting, men at mange har hjemtaget en smælderfed havørred på vej op for at gyde, er jo så en anden i dette tilfælde.
Gedde-debatten er også i fuld gang. En ung knægt på 12 år har dræbt en gedde. Spisefisken, den der også må dræbes.
Flere skriver i debatten at han skulle genudsætte fisken og andre ikke. Manden bag skærmen skriver:
“Godt du dræbte gedden! Den æder alle andre fisk i åen og i søerne, og alle laksene, og alle ænderne, og små hunde, og små………….
……….
En polak og en tysker kæmper om hvem der kan bryde flest reelle, men også etiske regler her i Danmark indenfor lystfiskeriet.
Tyskeren vandt, da han har besøgt Danmark i langt flere år. Men tilsammen er de en maskine, hvis olie ikke behøver blive skiftet.
Nogle danskere følger trop og pludseligt er det svært at pege i nogen retning.
……….
En lille pige er blevet fanget af lystfiskeriets magi. Hun er ude med sin far for at fiske i den lokale put and take sø og får da øje på en som sidder og fisker efter stør.
“Hej” siger hun lidt genert og nysgerrigt. Den unge mand siger hej høfligt tilbage, hun spørger så om hvordan man fanger sådan en stør.
Den unge mand tænker sig om og svarer så:
” Først skal du bruge pellets med krill smag, et hairrig, en 1000 punds stang, en landingsmåtte, et landingsnet, et hjul med baitrunner, en boilienål, en agnstopper og bl.a bl.a bl.a.
Pigen tænker sig om og siger noget bettutet, “alt det for at fange en fisk!?”, størfiskeren svarer, “ja, jeg ville aldrig kunne fange en stør uden alt det” Det er også sådan alle andre gør, så må det være rigtigt.
……….
En ældre mand går ved åen som han har gjort det i så mange år. Over 60 år for at være mere nøjagtig. Han har gået langs denne å siden dengang, en fiskestang vejede mere end en velvoksen kalkun.
Han fisker efter laks med sin store prop som han altid har gjort det. Proppen sørger for at ormen bliver trukket langsomt og sikkert over laksens standplads lige i hullet før svinget. Et hug forplanter sig i linen, stangen og den ældre mands arm, “Så er der fisk” siger han sagte for sig selv.
Efter 30 minutter hiver han laksen på land, ind over grøden og griber fat om halen. Det er den største laks han nogensinde har fanget og han er åbenlyst glad og stolt.
En middelaldrende mand og hans teenage søn kommer gående forbi den gamle mand. De har begge fluestænger med og faren spørger: (De siger ikke tillykke) “Har du fanget den på orm?”. Den ældre glade mand nikker og siger, “Ja, det er utroligt!”.
Den middelaldrende far, som er medlem af både den ene og den anden fiskeklub og forening fremstammer et “nå”, griber sønnen i armen og går videre. “Sønnen kender godt sin fars holdning og siger, “ja den er jo ikke rigtig fanget når det er på orm”.
……….
Jeg er personligt ved at være godt træt af snobberi og bedreviden kære medlystfiskere. Diverse ligegyldige holdninger bag skærmen og uvidenhed og ligegyldighed ved vandet.
Hvor er støtten og hjælpsomheden!? ja ja, jeg ved godt den findes, men hvorfor virker det som om at den dårlige side af lystfiskeriet er så fremstående!
Jeg fortsætter mod den kolde strøm, som er lavet af dem der mener, at kunne det hele på den halve tid, som gør fiskeriet til mere end hvad det er, dem som mener at fiskeverdenen er et lukket land og kun for medlemmer, dem som mener at de er mere værd end et andet menneske!
Hvor er hyggen i fiskeriet og det menneskelige henne!?
