Sandarten har et specielt ry indenfor sportsfiskeri. Hvor den før i tiden typisk blev smidt hurtigt i søen igen, er der i dag større prestige i sandartfiskeriet, som har fået lidt af en revival. Dette skyldes især at sandarten har ry for at være vanskelig at få til at hugge, hvorfor sandartfiskeri i dag typisk er forbundet med en større udfordring og mere prestige.
I denne artikel vil vi komme med forslag til, hvordan du skal gribe sandartfiskeriet an, hvad der er godt at vide, samt hvilket endegrej – i form af jigs – vi her på Fiskesæson vil anbefale, hvis du vil begive dig i krig med den snu rovfisk.
Sandarten er nært beslægtet med aborren, hvorfor de to fisk blandt nye lystfiskere hurtigt kan forveksles. Sandarten er dog noget længere i sin form, og har sine meget karakteristiske store øjne, hvilket også giver sandarten dens eminente syn.
Sandarten er en udbredt ferskvandsfisk og findes ofte i grumset ferskvand, hvor den kan gøre brug af dens fordelagtige syn. Det siges ofte, at sandarten kun befinder sig på meget dybt vand, hvilket imidlertidig – i hvert fald delvist – er en skrøne. Et godt tip når du skal fiske efter sandarten, er dog at fiske i højsæsonen (omkring juli) og altid fiske over hård, solid bund, da det typisk er her sandarten befinder sig.
Fisketeknik og grej
Sandarten er ikke ligeså udbredt som mange andre rovfisk i det danske farvand, hvorfor det først og fremmest handler om at kende din sø eller dit vandløb. Derudover er det en stor hjælp at have en båd, da sandarten kun kan fiskes fra bredden i en række danske søer.
Når du går i krig med den udfordrende disciplin, der er sandartfiskeri, er det vigtigt, at du respekterer især sandartens gode syn og dens jernhårde mund, hvis du vil gøre dig forhåbninger om en fangst. Det vil også sige, at dine kroge skal være sylespidse, og at du kan overveje at investere i mindre synligt forfang som bl.a. flourcarbon-forfang.
Den mest udbredte teknik når der skal fiskes efter sandart er jig-fiskeri. Dette kan enten fungere som vertical jigging fra båd, hvor linen går lodret ned i vandet, eller ordinært jig-fiskeri som kan praktiseres fra bredden. Jig-fiskeri kræver ikke den store tekniske kunnen, men kræver lidt tilvænning, hvis du kun er prøvet med klassisk spinnefiskeri.
De fleste lystfiskere der praktiserer sandartfiskeri, har især en favorit, når det kommer til at få sandarten til at hugge – nemlig at fiske med jigs. Jiggen består tit af en blyhoved, hvorpå der er monteret en krog, der tillader at du kan sætte en form for krop på. Når der fiskes efter sandart, er det især små gummidyr der er sandartfiskerens favorit.
Hvis du vil læse mere om sandartfiskeri, så kan du finde meget mere i vores sektion om sandartfiskeri lige her:
I denne artikel vil vi komme med fire anbefalinger til dig, der leder efter de perfekte jigs til dit sandartfiskeri. Vi vil desuden anbefale både jighoveder og jighaler, da det ene ikke kan fungere uden det andet!
Rapture Minnow Grub 11 cm
Den første jighale vi vil anbefale, er ikke blot din klassiske jighale – men et forsøg på at gøre jighale topmoderne og forbedre effektiviteten af dit fiskeri markant. Med Raptures Minnow Grub 11cm er der i den grad tænkt over detaljerne, der giver den lidt ekstra på mange andre jigs til predatorfiskeri.
Minnow Grub-modellen er en fantastisk agn, der især egner sig perfekt til fiskeri af sandart og aborre. Agnen er designet med en utrolig kompakt krop, hvilket sørger for aerodynamiske kast. Samtidig er jighalen udstyret med en lille finne på ryggen, der sørger for at agnen holder den rigtige position, når den rammer overfladen.
Tager vi et kig på halen, er den en smule overproportioneret og har et meget krøllet design. Dette medvirker, at jighalen er utrolig aktiv under vandet ved f.eks. indspinning. Den specialdesignede hale genererer højfrekvente vibrationer i vandet, der øger hvor meget du får ud af lavfrekvensvibrationerne i halens hoveddel.
Det unikke design sørger i den grad for en god tiltrækningskraft, hvilket der er brug for, når du skal fange en sandart. Som navnet indikerer, har agnen en størrelse på 11 cm, hvilket er perfekt mål for sandartfiskeri. Derudover får du desuden 8 stk. med pr. pakke, hvorfor det heller ikke er verdens undergang, skulle dit agn sidde fast i bundbeplantingen.
Er du interesseret i en af de skarpeste jighaler til en overkommelig pris, så kan Rapture Minnow Grub 11cm erhverves lige her i tre forskellige farvevarianter.
ABU Svartzonker McPerch Shad 75mm
Når det kommer til grejproducenter, kan du altid regne med at svenske ABU Garcia går forrest – både i form af innovative løsninger, men er altså også generelt bare kendt for at levere solidt kvalitetsgrej. Og dette er også tilfældet med en række af deres Shad-bait (som gummidyrene også kaldes).
Med ABU Svartzonker McPerch-jighalerne får du en agn, der er eminent til imitation af byttefisk. Hvad der især er bemærkelsesværdigt på denne model, er den forstørrede paddel på agnen. Denne feature sikrer en ujævn og sprælsk gang i vandet, der sammen med super belly roll-teknologien sikrer en jighale, der er uimodståelige for de fleste rovfisk.
Modellen er et godt bud på en solid jighale, når det kommer til sandartfiskeri. Modellen kan desuden fiskes på de fleste klassiske jighoveder, som kan købes seperat. Modellen kommer i fem forskellige farvekombinationer, som også kan ses på billedet.
Er du til svensk kvalitet til billige penge, kan jighalen erhverves lige her til en overkommelig pris.
Quantum 4Street Tungsten Shakedown Jighead
Når du skal fiske med jigs, er det vigtigt at investere i et par solide kroge. Især under sandartfiskeri er det essentielt, at krogene er sylespidse, så de kan penetrere sandartens meget benede og seje mund. Her har Quantum formået at lave en super god krog til lige netop dette.
Quantum 4Street Tungsten Shakedown Jighead er jighovedet for dig, der vil have et grej af allerhøjeste kvalitet. Det rundhovedede shakedown jig er lavet af 97% tungsten, der tillader fiskeren at fiske bundfiskeri i en attraktiv lodret position, som nok skal få fiskene til at bide på.
Grundet tungstens utrolig høje tæthed er jighovedet enormt optimeret og fylder omtrent 50% mindre end dens konkurrenter af bly. Jighovedet er desuden udstyret med sylespidse kroge, der udover at kunne optimere dine muligheder for fangst, også har en lang holdbarhed og i den grad er miljørigtige.
Jighovedet fås i tre forskellige størrelser, med hhv. 1 og 2 kroge i hver pakke afhængig af hviklen størrelse du vælger. Er Quantums solide jighoveder for dig, kan de erhverves via dette link.
Savage Gear Cannibal Shad
Den sidste anbefaling vi kommer med, er Savage Gears bud på det perfekte gummidyr til predatorfiskeri. Savage Gear har i mange år været kendt som en af de absolut bedste grejproducenter på markedet – og deres produktion af shad-grej skuffer i den grad heller ikke.
Savage Gears Cannibal Shad er perfekt til dig, der skal udøve jigfiskeri efter rovfisk – herunder også sandarten. Modellen er en af de mest populære shad-variationer på markedet, hvilket egentlig taler for sig selv. Cannibal Shad-modellen har et hav af forskellige anvendelsesformer og har vist sig at være enorm effektiv.
Modellen er støbt således, at jighovedet kommer helt tæt ind under kroppen, og derved også giver jighalen et utroligt livagtigt udseende, der kan snyde enhver rovfisk i de danske søer. Jighalen er også kendt for at være enormt effektiv til fiskeri af gedde og aborre.
Savage Gear har produceret modellen i 8 forskellige varianter, som kommer i tre forskellige størrelse på hhv. 6,8, 8 og 10 cm. Modellen sælges desuden som løssalg, så du har mulighed for at blande forskellige farvevariatoner og størrelser.
Lyder jighalen som noget for dig, kan den erhverves via dette link til en utrolig fordelagtig pris.
Afsluttende bemærkninger
Vi håber du har fået glæde af de informationer omkring sandartfiskeri, som vi har fremlagt i dine artikel. Sandartfiskeriet er som sagt en vanskelig disciplin, men også en disciplin der er enormt givende, når det endelig lykkedes at få en af de snu rovfisk på krogen.
Vi kan i hvert fald varmt anbefale at kaste sig ud i den prestigefyldte fiskeriform, og vi håber du kan gøre brug af noget af det grej, vi har anbefalet i denne artikel.