Intro til fiskeri med blink
Der er mange blink som egner sig til aborrefiskeriet. Større og mindre blink i alle farver viser sig ofte givtige hele året rundt, men da de fleste fiskevande fisker forskelligt uanset årstid, vind eller vejr, er det aldrig en god idé at tro at det blink der virker i den lokale mose derhjemme, virker i alle søer og alle andre aborrevande. Man må forsøge sig frem.
Af en eller anden årsag kan man alligevel sige at orange, kobber og sølvfarver virker stort set over hele landet. Det gælder både i sø, mose, å, bæk og brakvand.
Men husk: Ingen regel uden undtagelse.
Aborrene er grådige og kaster sig over næsten alt uanset størrelse, men alligevel er mindre blink at foretrække – dette for at få kroget flere fisk. Jo større krog, jo større blink. Og et stort blink med en stor krog, kræver en stor aborremund. Vil man sortere de små fra – er et større blink ganske effektiv til det formål.
Aborrene jager i alle dybder. Ofte i flok. Fisk derfor fortsat på samme sted i en periode efter første aborre er landet, der kan stå flere.
Hvis aborrene ikke hugger kan det være fordi:
- Du skal skifte farve på dit blink
- Du fisker i forkert dybde – prøv med et tungere blink for at komme dybere eller spin langsommere ind med det du har på. Eller prøv med et lettere blink for at fiske højere i vandet eller rul/spin hurtigere ind med det du har på.
- Hastigheden kan også gøre udslaget, prøv dig frem når aborrene er fundet og se hvilken hastighed der tirrer dem bedst til hugget.
- Der er muligvis ikke aborrer i vandet du fiskeri i (åbenlys mulig grund)
Aborrene kan fanges både dag og nat, men dagtimerne er klart at foretrække – uden tvivl.
Klassiske steder/standpladser hvor aborren står kan være: Under grene/rødder, åkander, ude på åbent vand, mellem siv, i sejlrender, kanaler, bådhavne med flere. De er stort set at finde overalt.
Aborrevideoer
Anbefalet grej
ABU Toby er en klassiker blandt blink. Kendt og elsket af fiskere verden over, og frygtet af fiskene, der tager fejl af blinkets livlige gang og de ægte småfisk.
Toby kan spinnes hurtigt eller langsomt og bruges i såvel strømmende som stillestående vand. I ferskvand såvel som i saltvand.
Toby er et virkelig godt allround blink der er velegnet til såvel kystfiskeri som fiskeri i P&T, å og sø. Toby er et særdeles effektivt agn til bla. laks, havørred, bækørred, P&T ørred, aborre samt gedde.