3 tips til fiskeri fra båden


Er du typen, som elsker at kombinere lystfiskeriet med en dejlig sejltur under den blå himmel, eller er du stadig i overvejelsesstadiet om hvorvidt du skal anskaffe dig en båd eller ej?  

Uanset hvad vil denne artikel give dig en indsigt i fiskeri fra båden med 3 gode tips, som du kan anvende når du er afsted.  

Vær målrettet i dit fiskeri 

Før du begiver dig afsted på bådeventyr, kan det være en god ide at have gjort sig nogle tanker om fiskeriet, som du har i sinde at dyrke. Herunder kan du tænke over hvilke fisk du har i kikkerten, så du kan målrette dit fiskeri derefter. 

Rigtig mange bådfiskere har pirkefiskeri og trollingfiskeri, som deres foretrukne discipliner fra båden. Det er dog ikke helt uden grund, da disse lystfiskerkategorier har bevist sig yderst effektive til at fange fisk. 

Disse 2 metoder har dog meget forskellige udgangspunkter, og det er vigtigt at man anvender grejet, som er tiltænkt den pågældende disciplin. Hvis du vil læse mere om disse 2 lystfiskerkategorier kan du trykke på linkene nedenfor.  

Ved at målrette dit fiskeri kan du anvende det passende udstyr og dermed optimere dine fangstchancer. Målretningen er ikke kun i relation til om du eksempelvis skal dyrke trolling- eller pirkefiskeri, men også hvilke fiskearter du har i sinde at fange. Der kan være områder, som eksempelvis er kendt for at rumme særligt store havørreder. Her er det vigtigt at du tilpasser dit grej, ved f.eks. at tænke over hvilken størrelse blink der ville være passende i en sådan situation.  

Det er ligeledes vigtigt at anvende den rigtige type fiskestang, for at undgå en knækket stang. Mange har eksperimenteret med brug af den alsidige spinnestang til pirkefiskeri, men de fleste gange uden held. Pirkefiskeri er nemlig en tung type fiskeri, som kræver en fiskestang af en hvis styrke til at håndtere det massive pres.  

Pirkestangen er fladfiskens værste mareridt og det er netop med denne fiskemetode at de fleste fladfisk fanges. Det øvrige udstyr skal selvfølgelig også være i orden når du pirkefisker, og i denne sammenhæng er det for eksempel vigtigt at bruge det rigtige forfang. Der er stor forskel på kvaliteten af forfangene, som du kan købe og det er derfor vigtigt at være en smule opmærksom.  

Vi har skrevet en artikel om netop forfang til fladfiskeri, som kan hjælpe dig til at anskaffe det perfekte forfang til dette formål. Læs den nedenfor.  

Hvis du er på jagt efter en god pirkefiskestang, har vi givet vores bud nedenfor. Med denne pirkestang får du virkelig noget for pengene og du vil hive fisk op i massevis.  

DAM Steelpower Red Boat 

Med dette produkt fra DAM får du en kraftfuld stang, som oser af kvalitet. Stangen egner sig godt til let kastefiskeri og er også et rigtig godt valg til pirkefiskeri.  

Med i stangen får du blandt andet krydsbunddup, EVA håndtag, kraftig hjulholder og ovale kvalitets løberinge, som er saltvandsresistente.  

Stangen er 4-delt, så den er nem at transportere med rundt.  

Modellen der kan vælges er 8 fod lang med en testkurve på 20 LBS.  

Få den her.  

Vær opmærksom på drivsiden 

Hvis man vil fange fladfisk er det helt essentielt at have styr på drivsiden. Når man drivfisker skelner man mellem kasteside og pirkeside. Pirkesiden driver med strømmen og kastesiden driver imod strømmen.  

Pirkesiden er siden man fisker fra og det gør man særligt at én grund. Tanken er, at man udnytter strømmen til at få pirken til at fremstå livlig, ved at lade strømmen trække pirken henover sandbunden. Her er det dog vigtigt at man løbende frigiver line i takt med at båden bevæger sig, for at sørge for at pirken ikke kommer op i overfladen.  

I denne sammenhæng har vægten dog også en del at sige. Målet er som tommelfingerregel at minimere vægten på pirken, som man anvender. Det gør man blandt andet fordi at en lettere og slankere pirk vil bidrage til en mindre vandmodstand.  

Omvendt kan pirken nemt blive for let hvis der eksempelvis er meget strøm i vandet. Dette vil resultere i, at pirken bliver kastet rundt, og det vil være helt umuligt at holde den på sandbunden. På den måde er det en hårfin balance af hvilken vægt som ens pirk skal have.

Derfor er det altid en god ide at medbringe et bredt sortiment af pirke, som varierer i både vægt og størrelse – men også i farve. På den måde vil du optimere dine fangstchancer og gøre dig personlige erfaringer hen ad vejen.  

Vi har givet vores bud på en af de bedste pirke på markedet, som vil bidrage til et succesfuldt bådfiskeri. Se pirken nedenfor.  

Kinetic Terminator pirk 

Med dette klassiske pirk fra Kinetic får du et produkt i topkvalitet. Pirkens holografiske krop med High Gloss finish fanger fiskens opmærksomhed med det samme. Udover sørger de påmonterede kvalitetstrekroge for at fisken bliver på, når først den har hugget.  

Denne pirk er lavet i et design med attraktive UV-farver og er samtidig blyfri.  

Der kan vælges imellem 75 til 200 g modellerne, hvor der også kan vælges imellem 5 forskellige farver. På den måde kan du vælge den, som passer netop til dine behov.  

Få den her. 

Organiser din båd 

Når du skal dyrke fiskeri fra din båd, er det en god ide at have styr på de medbragte redskaber. Alt afhængigt at størrelsen på din båd kan det medbragte fiskegrej nemt blive væk, eller ligge sig i vejen. Med det in mente kan det være en god ide at organisere dit grej en smule. 

Det kan gøres på flere måder men en idé kunne f.eks. være at anskaffe sig en grejæske til opbevaring af småtingene såsom blink og kroge, som nemt har det med at blive væk.  

Vi har her på Fiskesæson.dk lavet en dybdegående artikel om organisering af dit fiskegrej, som du kan læse nedenfor.  

Udover at have styr på småtingene som blink og kroge, kan det også være en god ide at holde styr på de større ting som dine fiskestænger. Selvfølgelig kommer dette an på størrelsen af din båd, da det kan være svært at finde et praktisk system til de mindre joller.

Som jolleejer kunne man eventuelt vælge at investere i en teleskopstang for at løse netop dette problem. Mange har deres stænger liggende i bunden af jollen, hvilket kan resultere i en ødelagt stang hvis heldet er ude.  

Hvis du er lidt usikker på teleskopstangens funktion, kan du med fordel læse vores allerede skrevne artikel om netop denne stangtype nedenfor.  

I de større både er der lidt flere muligheder, da der er flere kvadratmeter at lege med. Her kan man eksempelvis benytte sig af en stangholder, som kan være en rigtig god måde at opbevare sine stænger på. Denne løsning er især god hvis der er flere ombord på båden, da de fleste stangholdere kan kapere op til 4 stænger. Hvis du vil beskytte din stang under sejlads og vil du samtidig gerne have at tingene skal være tjekkede, er en stangholder en god løsning til dig.  

Udvalget af stangholdere er stort og der veksles bland andet mellem størrelse og vinklen på disse. 

Vi har givet vores bud på en stangholder, som vi mener kan dække alle dine behov. Se den nedenfor.  

Berckley Twist-Lock Rod Rack 

Med denne stangholder fra Berckley får du et optimalt produkt til dit bådfiskeri. Denne stangholder kan både bruges til båden, bilen og garagen. Dens horisontale vinkel bidrager med at den eksempelvis kan påmonteres i billoftet, eller andre steder som ikke kræver meget plads. 

Berckley Twist-Lock Rod Rack kan rumme 4 stænger, hvilket er standard for stangholderne, der bliver forhandlet.  

Denne stangholder giver et godt hold, uden at skade klingen på stængerne.  

Få den ved at trykke her.  

Afsluttende kommentar 

Det var lidt om bådfiskeri og 3 tips, der kan hjælpe med at optimere denne disciplin. Der findes mange måder at optimere sit bådfiskeri på, og man skal selvfølgelig bare gøre hvad der fungerer bedst for en selv. Pointerne nævnt her i artiklen er velkendte og bevist nyttige pointer, som kan hjælpe dig på vej.

Jeg håber, at du har kunne bruge artiklens indhold til noget, samt at du er blevet inspireret af de nævnte produkter.

Jens Madsen

Skribent på Fiskesæson.dk Fiskeri har altid været en af mine store passioner, og i min fritid beskæftiger jeg mig i særdeleshed med undervandsjagt. Jeg bruger min erfaring men også især min interesse og nysgerrighed som skribent her på siden, hvor jeg formidler artikler og finder de bedste tips til vores læsere på fiskesaeson.dk. Til daglig studerer jeg International Virksomhedskommunikation i Spansk på 5. semester på Aarhus Universitet. Min uddannelse giver mig en bred palette af kompetencer i form af research og formidling af emner indenfor lystfiskeri.

Recent Content