Put and take – stress og fangst-fixering! – syn for sagen


DSCN1450[1]

Nogle put and take søer ligner opgravede huller uden sjæl og charme og er det i realiteten også. I disse søer vil man som betalende kunde bare fange fisk. Naturoplevelsen er sparsom og med mindre man er sammen med venner, familie eller bekendte som kan hygge sig med, så er irritationen nemmere at føle, hvis intet vil bide.
Det har trods alt kostet penge.

Andre søer leverer en så spektakulær oplevelse i naturen, hvor fangsten også er velkommen, men den ro man finder på stedet er så behagelig, at man næsten glemmer fiskeriet (næsten).

Vi lystfiskere, ihvertfald nogen af os, kæmper til tider med tålmodigheden i put and take søerne. Vi har måske betalt godt over 100 kr. flere gange i løbet af en uge, uden af fange en eneste fisk. Følelsen af at blive snydt og at der er noget galt med søen kommer snigende, og pludselig står man der og bander stedet langt væk, i næsten raseri over de manglende hug og fangster.

Det kan være svært at lave om på sådan en skuffelse – det til tider kan være ikke at fange noget. Nogle søer, sætter måske ikke så mange fisk ud, andre sætter måske for mange ørreder ud, som resulterer i at de mange fisk kun fokuserer på hinanden og ikke på vores agn.
Så er der de put and take søer der holder en jævn udsætning, men har måske vejret imod sig evt. en sommmervarm dag hvor fiskene bare svømmer dovne rundt uden at ænse vores spinnere, powerbait eller gummidyr med mere.

Uanset hvad så er faktum, at put & take søer kan være ligeså besværlige at fange ørreder i, som åen, søen og bækken kan være det.

Er det så det med betalingen der gør os så harme? Sommetider kommer der også stress – over manglen på fangst – ind over vores fiskeri, og så er det først at vi ikke fanger noget og vi ved det..

Vi betaler også i de fleste åer og bække for at fiske. Men her er vi mere tilbøjelige til at pege fingeren mod os selv. Fiskede jeg nu med den rigtige flue eller spinner eller det rigtige stræk af åen/bækken. Og her kan vi oveni købet sige til os selv – “Den kommer nok lige pludselig eller næste gang”. Og acceptere det.

Køber vi fiskekort til put and take søerne for at fange fisk, så køber vi i de fleste tilfælde ren skuffelse for pengene  – og det er sgu da til at blive sur over!

Men køber vi kort der giver adgang til søen, samt chancen for at få en ørred i hyggelige omgivelser og ser det som en forlystelse, hvilket det på sin vis er, i ordets egentlige forstand, så vinder vi hver gang!

Man køber adgang til søen med ørrederne.

Man køber ikke fisk, det kan gøres i fiskeforretningen.

Er det ikke der den ligger begravet? Vi tror vi køber sikre fisk?

???

DSCN1454[1]

Billederne brugt i denne artikel kommer fra min favorit put and take sø – Lystfiskergården i Roust.

Naturen er virkelig lækker omkring søen og der er en jævnlig udsætning af smukke ørreder.

Jari

Jari bruger det meste af året ved vandet, hvor han rejser rundt i Danmark og fisker. Når han kommer hjem, skriver han artikler om det han oplever. Hans yndlingsbeskæftigelse er at fiske efter havørreder - både ved fjordene og ved kysten. I 2019 var han ude at fiske hele 340 dage, hvor han fiskede efter alle fiskearter i Danmark.

Seneste artikler