De fleste som herhjemme har prøvet en eller anden form for fiskeri, har nok stiftet bekendtskab med det alsidige nordiske farvand. Om det så er indenfor fiskebestand, klima, havbund eller hav- og sødybde, stiller det danske farvand alligevel visse krav til dit grej.
Det danske farvand er utrolig alsidigt og åbner op for en lang række forskellige former for fiskeri. Om du er til ultra light spinnefiskeri i din lokale put and take-sø, eller går efter de helt store havørreder ved de danske kyster, er det hele for det meste inden for rækkevidde.
Hvor du fisker – og hvad du fisker efter-, vil altid have indflydelse på, hvilket grej du skal ud og investere i. I denne artikel vil vi sætte fokus på noget af det mest essentielle, du skal bruge for at komme ud og fiske – nemlig fiskehjulet. Dit valg af fiskehjul afhænger nemlig af, hvilken slags fiskeri du vil bedrive.
Heldigvis er der producenter derude, der fokuserer på at lave alsidige hjul med flere formål – samtidig med, at mange også har det skandinaviske farvand i kikkerten. Nedenunder vil vi gennemgå fiskehjul fra det populære brand Okuma, der fremstiller fiskehjul, som er ideelle at benytte sig af i skandinavisk – og ikke mindst dansk – farvand.
Okuma
Den taiwanesiske grejproducent Okuma har en rig historie for at levere på markedet. Det er nok de færreste, der har nørdet fiskeri, som ikke har stødt på Okuma i en eller anden sammenhæng. Det er et af de mest etablerede brands på især hjul-markedet, hvor du nærmest ikke kan undgå at støde ind i deres produkter.
Okuma brander sig især på at arbejde med innovative materialer, som er med til at forøge fiskeglæden hos enhver lystfisker, samtidig med at de insisterer på, at alle skal kunne have denne glæde. Som de selv siger det – så kan det godt være, at der ikke bliver fanget så mange fisk, men det er rejsen der skal være fokus på.
Der er fokus på alt lige fra begyndere til eksperter, hvilket også afspejler sig i Okumas katalog. Samtidig er der en hvis respekt for naturen, som dét, der er noget større. Og det er tydeligt, at det er oplevelsen at komme ud og deltage i noget større, som Okuma især brander sig på.
Udover Okumas fokus på innovation, producerer den taiwanesiske producent især fiskehjul, der udmærker sig i sin kvalitet – og som især gør sig gældende for fiskeri i forskelligt dansk farvand. I denne artikel vil vi her på Fiskesæson gennemgå og præsentere dig for tre hjul, som du kan overveje at investere i, når du skal ud på dit næste fisketogt.
Okuma Fina Pro XP
Er du ny til lystfiskeri, og har du lyst til at prøve lidt forskelligt af – så har Okuma også hjulet til dig. Okumas Fina Pro XP er den taiwanesiske producents svar på et begynderhjul i en prisklasse, hvor alle kan være med.
Hjulet er til dig, som har lyst til at prøve kræfter med fiskeriet. Om det er i å, sø, put and take eller sågår prøve kræfter med kystfiskeri, så burde Okumas Fina Pro-model kunne hjælpe dig. Modellen er et klassisk fastspolehjul, som egner sig til utrolig godt til spinnefiskeri på begynderniveau.
En af modellens kendetegn er dets elliptiske gearsystem, som sikrer en blød gang, en større nøjagtighed og forlænger linens levetid markant. Det vil også sige, at det er et hjul, der gerne vil bruges – også for begyndere, da det holder i længden.
Modellen er udstyret med en LCS Line Control spole, 1+1 kuglelejer med drevsystem og en rulleleje med anti-reverse funktion, som sikrer at du bruger mindre tid med at fumle med linen og mere tid på at fiske. Hjulet har desuden en gearudveksling på 5,0:1, hvilket passer rigtig godt til nye tilkommere til sporten.
Hjulet kan erhverves i tre forskellige størrelser, str. 25, 30 og 40. Jo større et hjul du vil have, jo større skal du gå op i størrelse. Det vil sige, at hvis du vil begive dig ud i lettere kystfiskeri, samt vil en tur i put-and-take-søen, så skal du nok have fat i en str. 40, hvor 25- og 30-modellen typisk vil egne sig bedre til lettere fiskeri.
Er du ny indenfor fiskeriet eller mangler du et billigt reservehjul, så er Okuma Fina Pro XP hjulet for dig. Et solidt hjul med en pæn levetid til prisen. Det kan virkelig tåle at blive brugt, og har samtidig en udmærket ydeevne, hvorfor det er det perfekte begynderhjul! Hjulet kan fås til en virkelig god pris hos fiskpaakrogen.dk
Okuma Ceymar CXT
Det næste hjul på listen er et af de mest populære fiskehjul til dato – især indenfor skandinavisk målestok. Okumas Ceymar-model har i mange år været det foretrukne hjul hos mange lystfiskere i Skandinavien. Hjulet har en enormt høj kvalitet, god holdbarhed og er spækket med fede features – alt dette til en pris, der skræmmer de færreste væk.
Nu er hjulet så på markedet i en ny, revideret udgave – nemlig i form af Okuma Ceymar CTX-modellen, som har endnu mere punch end sin forgænger. Den opdaterede version giver dig et fastspolehjul, der hurtigt kan blive en af dine trofaste venner på fisketuren.
En af de fedeste features ved Ceymar CXT-modellen er, at du med denne model får et fiskehjul med hele otte kuglelejer, hvilket bare kan mærkes. De otte kuglelejer sikrer en enormt blød gang, og giver virkelig fornemmelsen af, at du fisker med et kvalitetshjul.
Hjulets håndtag er bygget af aluminium og er udstyret med TPE letvægtsknob for ekstra komfort. Selve spolen er maskinskårede aluminiumsspoler, hvortil der hører Okumas Line Control-system, der sikrer bedre længde på dine kast samt en større kontrol over linen.
Derudover får du det japanske multidisc, olierede filtbremsesystem og det computerbalancerede rotorsystem RESII, som sikrer at dit hjul er super effektivt, både når du haler ind, men også når du har fået en ordentlig fisk på krogen.
Hjulet kommer desuden i hele syv størrelser, hvilket tilladder dig at skræddersy størrelsen efter dine behov. Hjulet er dermed nærmest skræddersyet til dansk farvand, om du er til åfiskeri eller kast efter lettere fangst fra molen.
Vil du have et solidt, alsidigt hjul, der i den grad kan holde til at komme med på tur, så har du fået en ny ven i Okuma Ceymar CXT. Hjulet er til dig, der skal ud og investere i kvalitet i en overkommelig prisklasse. Hjulet kan erhverves hos lystfisk.dk til en overkommelig pris.
Okuma Salina SA-55
Det sidste hjul, som vi vil gennemgå, er Okumas svar på et solidt saltvandshjul, der kan klare de mest basale opgaver til havs. Okumas Salina-modeller er garant for at være en serie af solide saltvandshjul, der typisk er utroligt robuste.
Med Okuma Salina SA-55 har Okuma lavet et klassisk fastspolehjul, der duer til det meste spinnefiskeri til havs. Om du kaster efter makrel fra molen eller måske tager på en mindre bådtur – så kan Okuma Salina SA-55 klare det!
Modellen er lige nummeret tungere end de to andre hjul, vi har vist frem, hvorfor den også egner sig til lidt barskere terræn og større fisk. Den er udstyret med fem kuglelejer for en solid og blød gang, samtidig med at den har en høj linekapacitet på 200m/0,40 mm., hvilket sørger for mere plads til en tykkere line samt og mulighed for at gå dybt.
Noget der især er værd at fremhæve ved Okuma Salina SA-55-modellen, er hjulets bremseevne. Med DFD II (Dual Force Drag) bremse og Hydroblock bremsesystem, har du mulighed for at gå lidt større end med andre hjul af samme størrelse. Med 11 kg. bremsekraft er Okuma Salina SA-55 berygtet for at kunne hive en krabat eller to op fra molen.
Hjulet er desuden udstyret med præcisionsgearing og en gearudveksling på 4,5:1, samtidig med at den er udstyret med Ergo Grip-teknologi, hvilket udover at sikre en enorm komfort, også sikrer en stang der er let at holde fast ved i flere timer ad gangen.
Står du og mangler et hjul, som du kan blære dig med på molen? Så er Okuma Salina SA-55 modellen for dig. Der er garanti for super holdbarhed, lækker komfort og mulighed for at prøve kræfter med lettere saltvandsfisk, hvis du går med dette sublime spinnehjul. Hjulet er altså til dig, der gerne vil investere i et ordenligt havhjul, der kan fungere både fra mole og båd – perfekt til det danske kystfiskeri!
Modellen kan erhverves på lystfisk.dk til en meget fordelagtig pris.
Afsluttende bemærkning
I denne artikel har vi gennemgået et af de brands, der i den grad egner sig til fiskeri på danske breddegrader. Okuma producerer hjul, der går til enhver form for dansk – men også skandinavisk fiskeri. Vi håber, at vi har kunnet hjælpe dig med at finde det hjul, der passer til lige netop dine behov.
Om du så er begynder, øvet eller ekspert, så har Okuma i hvert fald et hjul for dig. Som vi har prøvet at demonstrere, er det i hvert fald et godt sted at starte, hvis du ligger vægt på, at dit hjul skal kunne tages i brug mere end et par gange.