Vi var 3 drengerøve i vores bedste alder afsted på tur til Horsens Fjord den 07-11-2013. De store regnbuer skulle fanges og til stor glæde for os alle var havørrederne også, som regnbueørrederne skulle vise sig at være, i hugget.
Klokken var vel lige omkring 08.45 da vi ankom til strækningen vi ville affiske. Flere biler havde fundet vej dertil og adskillige lystfiskere stod som halve mennesker og stak op fra vandet hvor end vores øjne skuede hen. Lette krusninger på vandet frembragt og iscenesat af en let vind kombineret med klart vand, havde på tidligere ture vist at være godt når sølvtøjet skulle fanges, og den erfaring blev på bedste vis bekræftet til fulde på denne dag.
Blink var vejen frem havde vi bestemt os for. Jeg gik som sædvanligt med et stort Møresilda-blink i kobber og var kun ude efter store fisk. De andre kunne bryste sig af at fiske med mindre og knap så frembrusende blink. Henholdsvis hvid/grøn Møresilda i hundestejle-størrelse og et mere specielt sølvblink af ukendt navn dekoreret med en rødlig kobberstribe, igen på størrelse med en mindre fisk eller en stor fjordreje.
Jeg “klaskede” gang på gang mit blink ud i vandet og fik da også nogle gode hug efter 20-25 minutters fiskeri. Derefter døde effekten af det store blink. De andre havde ikke mærket noget på deres agn, så jeg valgte at forsøge med en lille sølvfarvet sag med blå stribe over ryggen.
En fisk viste sig 1 meter foran mig og lige efter blinket. Jeg lavede et spinstop og lod blinket falde.
Hugget kom for mine fødder og jeg løsnede bremsen så fisken kunne tage udløb hvis det var det den ville. En fin lille havørred kom til syne og min glæde var stor!
“Havørred, det er en havørred!” Og her gik det op for mig at trods sin størrelse var denne lille skønhed mere værd end en undsluppen regnbueørred i mit sind.
Jeg håber inderligt at vi får dem fanget hurtigt før for mange trækker op i åer med mere for at jage fremtidens havørredbestand
En anden herre der også ville være med på havørredlegen var Kim. Min gode ven gennem mere end et årti og som heller ikke plejer at holde sig tilbage fik hurtigt efter også en fin sølvblank lille sag. Ligesom jeg selv var Kim særdeles glad for fangsten.
At både kim og jeg smed/mistede tilsammen 5 havørreder hvoraf de 3 var godt over 50 centimeter er én sag, men at vi på denne dag fik, til stor overraskelse for os begge, ni havørreder på land havde ingen af os regnet med. Til alle dem der gerne vil være inde over andres fiskeri vil jeg her smide jer et ben: Alle fiskene blev genudsat. Jeg vil vise billeder af nogle få havørreder fra dagen nederst i artiklen/fangstrapporten her.
Regnbueørrederne skulle også vise sig at spille en væsentlig rolle på vores tur. I stimer skabte de røre i overfladen og som spækhuggere i flok jagede de side om side det meste der rørte sig i vandet. Et spektakulært syn!
Store hvirvler afslørede deres tilstedeværelse på det dybe vand og uanset hvor de var, blev de jaget af os alle 3 der med hjertebanken og store forventninger kastede foran og over stimen for derefter at trække blinket forbi øjene på dem.
4 gange huggede de og 2 gange tabte de duellen hvilket betød, at 2 gange måtte vi slukøret stå med slapline efter et heftigt tovtrækkeri med de stærke uvelkomne men smukke fisk.
