Kæmpe ål – sand eller falsk? – konkurrence!

Nu hvor vi er kommet ind i det nye år og med raske skridt nærmer os sommervarmen, kommer en historie til mig som ganske vist er lidt “besynderlig” og som kunne få dig som læser til at tro, at den muligvis ikke er sand.

Læs historien og skriv om du tror den er sand eller falsk. Dit svar skal skrives under historien på vores facebookside . Hvis du svarer rigtigt deltager du i lodtrækningen om 3 kystblink, 2 put & take blink og 2 lakse-spinnere samt lidt ekstra guf  – alt i alt til en værdi af minimum 400 kr.

Der må kun gættes en gang.

God fornøjelse og knæk og bræk!

Kæmpe ål

Jeg husker tydeligt sommervarmen der lå tungt i luften. Varmebølger fik grus-stien til at ligne havets overflade en mild men halv-blæsende dag.
Datoen denne dag – d. 07 Juli-2013. Og vinden stod musestille.

Der var 3 timer til mørket ville begynde at ligge en dæmper på solen og fiskeriet efter de store 1 kg´s ål kunne begynde. Nu skulle vi bare lige ned for enden af stien først, for der for enden lå mosen.

Da jeg var ved at løbe tør for væske i kroppen og til tider oplevede at se stjerner, trods jeg ikke kiggede op på himlen, synes jeg at kunne høre de fede lækre orm, jeg havde gravet dagen før, kalde på mig nede fra ormeæsken.

Jeg stoppede op, åbnede tasken og kiggede ned i æsken, lyttede….

Intet..

Min kammerat, Laurits, så på mig, jeg spredte armene ud til siderne og løftede skuldrene som for at sige” Hvad?”

Han bare rystede på hovedet og fortsatte.

Da vi nåede ned til mosen begyndte ålefeberen at sætte sig. Sidst vi var der blev vi nød til at kaste os efter vores stænger da de ellers ville være blevet rykket i vandet.

Vi fik flere store ål omkring kiloet og selv den dag i dag, glemmer jeg ikke hvor vildt de vilde vandslanger kæmper for at få deres frihed tilbage.

Laurits havde medbragt en kurv med godter, en en-gangs-grill og 4 kolde øl. I kurven var blandt andet en pakke pølser – netto´s de billigste, Sennep, ketchup og remoulade. Pøllerne skulle på grillen og så skulle der ædes. Men dette først når alt grejet var rigget til og de første 2 øl var åbnet og drukket – pr. tradition.

Vi skålede hurtigt en sidste gang og tændte derefter grillen. Flåddene blev kastet ud og der var på dette tidspunkt kun 2 timer til at mørket faldt på og knæklysene skulle monteres i toppen af alle 6 flåd – vi havde 3 stænger hver.

Grill-ilden var nu kun gløder og  pølserne blev lagt på. En duft af kød, knuste grisetæer og knogler bredte sig ud over pladsen. Sulten blev større, også på trods af den ikke-sult-fremkaldende beskrivelse af pølserne.

På pap-tallerkener blev sennep, ketchup og remoulade spruttende klemt ud på og festen kunne begynde.

Jeg så egentlig ud af øjenkrogen at Laurits havde fået en klat sennep på pegefingerknoen, men tænkte ikke videre over det.

Vi spiste på kort tid 5 pølser hver og lænede os mætte og tilfredse med tilværelsen tilbage i græsset på den lille høj bag os.

“Er det ikke dit flåd der er på vej hen mod sivene?”, spurgte jeg.
Laurits´es flåd bevægede sig hastigt hen mod nogle siv til venstre for os. I ét var det væk og spolen gav lyd fra sig. Han rejste sig op og løb hen mod sin stang selvom den kun lå få meter væk. “Aaaarg skreg han”, jeg fik en flue i øjet!”.

“Aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaarrrrrrrr!!!!!!!!!”, et altoverdøvende andet skrig sprængte lydmuren!

Han havde forsøgt at få fluen ud ved at gnide sig i øjet som man gør når man har fået noget i det. Pegefingeren med sennep-rester på knoen var blevet æltet ind i øjet for at få kløen og fluen væk.

Han skreg i vilden sky, men ville ikke lade være med at fighte ålen. “Aaaaaar fuck fuck fuck” Lorte fisk, lorte satans lorte pølser Aaaarrrrh!”
“Jeg hader pis-sennep!”

I gøg og gokke stil tog jeg en øl, rystede den og bad ham om at fjerne hånden fra øjet. Hånden havde han skiftevis nede for at rulle ind et par gange og oppe for at lægge pres på øjet.

“Nu åbner du øjet og holder det åbent”, sagde jeg til ham. Jeg åbnede øllen, holdt fingeren lidt mere end halvt over åbningen og spulede hans øje til med øl.

Laurits sænkede armene og kiggede opgivende på mig med sennep og øl rendende ned ad ansigtet. En lille klat sennep havde sat sig på hans næsetip og der slap jeg tøjlerne.

“haaaaaaaaaaaaahahahahaha”, en latter der kun kan beskrives som så voldsom og så kraftig at den i maven var mere smertefuld en et tyson nyrehug brød ud.  Aldrig havde jeg set noget så morsomt! Et billede af øjeblikket kunne have indbragt en formue. Den mest opgivende mand i verden ville til sidst hverken vide af hvem jeg var eller hvad han havde i siddende ansigtet og i øjet. Han greb sin stang og med begge hænder genoptog han fighten.

En kæmpe ål på 2,3 kg. blev landet og af en eller anden mystisk grund ville fanger ikke med på billedet af fisken eller høre på mit forsøgte tillykke gennem latter og gråd.

Slut

Knæk og bræk i konkurrencen!

Vinderen trækkes mandag den 3 februar og offentliggøres på vores facebookside klokken 12.00 samme dag.

Med venlig hilsen

Fiskesæson.dk