Intro:
Vejle Fjord er muligvis fjorden i det jyske, med det største antal havørreder og fjordørreder.
Gode fiskepladser er der også nok af, potentielt er der chance for fisk uanset hvilken strækning man måtte vælge at affiske – et særdeles unikt træk som få fjorde i Danmark kan matche.
Rosenvold Strand Camping er ikke kun placeret nær nogle af de bedst givende pladser i fjorden, men er i høj grad også sat i ramme af den skønne og uspolerede natur, Vejle Fjord har at tilbyde.
Rosenvold Strand Camping er den perfekte ferie og overnatningsmulighed for lystfiskere, som ønsker at opleve fiskeri og natur i særklasse. Udover det spændende og givtige fjordfiskeri, byder området på glimrende put and take fiskeri og et særdeles spændende å-fiskeri efter havørred, bækørred og i nogle tilfælde, laks…
Fakta om fiskeri i området:
Vejle Fjord – Rosenvold Pynt (700 m. vest for pladsen)
Fangstmuligheder: Havørred/fjordørred (året rundt) Hornfisk (maj og juni)
Makrel (juli og august)
Pladsen egner sig til både flue og spinnefiskeri.
Affisk gerne fra land da havørrederne ofte står langt inde. Ved at gå ud i vandet risikerer man at skræmme fiskene væk.
Alm. blink eller gennemløbs-blink der skal imitere tobis er effektive på pladsen. Henunder aften kan kobberfarvede blink være særdeles givtige… Er vandet klart, kan man stort set fange på alt som kan kaldes naturlige farver, såsom, sølv, bronze guld, hvid, brun, grøn o.s.v. I grumset vand kan kraftige farver i mange tilfælde være vejen frem.
Er man fluefisker er kobberfluer effektive, stort set uanset vandfarve.
I vind under 5 m/s (uanset vindretning) er fiskeriet generelt i top fra Rosenvold Pynt.
Vejle Fjord – Skov-strækket (500 meter øst for pladsen)
Fangstmuligheder: Havørred/fjordørred (året rundt) Hornfisk (maj og juni)
Pladsen/strækket/stykket egner sig til både flue og spinnefiskeri. Spinnefiskeriet er dog at foretrække da træerne kan genere et evt. bagkast med fluestangen.
Store sten og små glatte sten, kan besværliggøre ens færden på strækket, som egner sig bedst til vadefiskeri i waders. Pladsen holder i reglen flere havørreder/fjordørreder over mindstemålet end under, hvilket gør, at den til tider farefulde færden på stenene er hele besværet værd.
Når vandstanden er lav og en kraftig vind blæser fra syd eller øst, kan vandet blive meget grumset her. Find i det tilfælde hellere et andet sted at fiske. Er vandet klart, kan man også her fange på naturlige farver – sølv, bronze guld, hvid, brun, grøn o.s.v. I grumset anbefaler vi kraftige farver.
Put and take og å:
Ørumgaard Put and Take (10 km.)
Fangstmuligheder: Regnbueørred.
Områdets lækreste put and take sø. Masser af fisk, flotte omgivelser – 3 søer – en børnesø og to store søer.
Der kan fanges fisk på orm, powerbait, gennemløbs-blink, små alm. blink, spinner, flue med mere… Bombardafiskeri med powerbait i hvid farve med hvidløgs-smag er et hit i sommerperioden i disse søer.
I Ørumgård put and take kan man fange ørreder fra 0,5 kg og op til 6 kg.
Er man til put and take er Ørumgaards 3 søer et rigtig godt bud.
Vejle Å (ca. 23 km.)
Fangstmuligheder: Havørred, bækørred, laks, ål, skalle, aborre.
Vejle Å har en enorm opgang af havørreder. Et dagkort kan erhverves for 125 kr.
Vi besøgte åen i 5 timer den 25-09.-2015 og det gav 3 bækørreder, 3 havørreder og en laks – alle fanget på spinnere fisket opstrøms i zone 1. Naturen er intet mindre end sublim omkring store dele af Vejle Å, alene det, er en lækker oplevelse i sig selv.
Mange spændende åer udmunder i Vejle Fjord, spørgsmålet er, hvor skal man starte?
Her er mulighederne når der skal vælges de zoner af Vejle Å man ønsker at fiske i:
Rosenvold Strand Camping Kort Info:
Fryser: Ja
Renseplads: Ja
Indkøbs-muligheder: Der er indkøbs-muligheder i pladsens butik.
Internet: Ja
Muligheder for familie-aktiviteter:
Sandstranden som ligger få meter fra campingpladsen, er ca. 400 meter bred og har et super lækkert badevand. Her er der masser af liv og mulighed for at spille fodbold på fodboldbanen eller spille beach-volley på beach-volley banen.
Der er rig mulighed for at Kite-surfe samt vindsurfe og hvis man ønsker det, kan man leje havkajakker og opleve fjorden på tætteste hold.
Overnatning:
Udlejning af hytter og campingvogne
Pladser til: Campingvogne, telte og autocampere.
Se og læs mere på Rosenvold Strand Campings egen hjemmeside: Klik her..
Kontakt:
Rosenvold Strand Camping
Rosenvoldvej 19
7140, Stouby
Tlf. nr. 7569 1415 / mob. 21425242
Promotion video:
Efterskrift:
Vi har spenderet 2 fabelagtige dage hos Rosenvold Strand Camping. Servicen er i den absolutte top, pladsen er lækker og gennemført, hytterne hyggelige og fiskevandet lige udenfor er himmelsk!
Man kunne spørge sig selv om der smøres for tykt på her, men det er ikke tilfældet. Sjældent har min kollega, Jonas, og jeg, haft så lidt lyst til at forlade en campingplads og et område som vi havde det her… Som campist og lystfisker er Rosenvold Strand Camping uden tvivl ikke kun ét, men flere besøg værd
Vi besøgte flere pladser i Vejle Fjord, derudover lagde vi et smut forbi Vejle Å og Ørumgård put and take. Vi har her lavet et lille billedgalleri fra de 2 dage: