Heldags-fisketur til Hove Put & take – ørreder, gedde, aborre, krebs og badenymfe!


Forord:

Fra den 24-08-2014 (Skrevet den 25-08)

Dette er historien fra et af de sidste stop inden jeg afslutter turen for i år. Jeg har været afsted siden den 20 maj og har oplevet meget. De steder af Danmark jeg mangler at besøge, besøger jeg næste år. Der kører jeg dog rundt i bil frem for at cykle.

Dagens fangster og oplevelser:

Som så mange andre – når man tager afsted flere sammen til en fiskesø, ønskede vi alle 4 at fange godt med ørreder, opleve hygge og samtidigt, havde jeg selv også et ønske om at få den oplevelse der skiller sig ud, den ekstraordinære store fisk eller et eventuelt spøjst indslag under opholdet.

Tidligt kom vi ikke afsted. Man kan vel snarere sige at vi stod op langt senere end fanden fik sko på. Klokken var omkring 10.30 da vi rullede ind på Hove Put & take´s parkeringsplads, klar til at fiske og måske fange et par ørreder til grillen og røgeovnen.

Vi gik ned ad en sti som førte til søerne – børnesøen og den store sø, hvorfra der går rygter om en monstermalle og hvori der er udsat stør op til 25 kg.

Den gamle kalkgrav kom til syne bag høje træer. Vandet synes limegrønt, klart og fiskefeberen steg hurtigt i takt med at flere velkomst-hilsener i form af dansende ørreders halegang over vandoverfladen kunne opleves.

Dagens Første fisk

I den store sø er der en lille “vig”, eller en lille sø tilknyttet den store om man vil. Karpefiskere sidder ofte på pladsen lige før vigen, da der fra denne plads kan kastes over til et område hvor karperne går tæt.

Der var ingen karpefiskere denne dag og vigen samt området omkring, kunne nemt og enkelt affiskes ude at genere nogen.
Min Mepps spinner i størrelse 3 med sølvblad og røde prikker blev vippet ud på midten og jeg begyndte en langsom indspinning. Et par ørreder dannede silhuet over en lys bund og viste derved deres tilstedeværelse. Det er altid lækkert at vide at man ikke fisker i tom sø.

Efter flere gange at have kastet ud mod parret, drejede den ene pludseligt af. Nysgerrigt fulgte den min spinner uden at hugge. Jeg kastede hurtigt ud til den anden der nu stod alene og måske lidt undrende (Hvis ørreder kan det – at undre sig) for at se om den ville lege med.

Spinneren roterede kun en meter fra den – da den skød frem og huggede igennem.

Et par vilde spring og et par enkelte udløb var hvad ørreden kunne præstere, hvilket også må siges at være ganske udmærket for en lille ørred på 1,5 kg.
Røge-ørreden var i hus – herligt!

DSCN2035

Hos hove put & take kan man leje små robåde. Den ene side er ufremkommelig og må iøvrigt heller ikke fiskes fra. Men siden kan dækkes fra båd. Mange ørreder står i fred i området og kan til tider være nemme at lokke til hug.

Jonas – en ihærdig put & take fisker, men som også har interesse i diverse andre former for fiskeri, havde taget turen ud i båd.
Fluestangen var dagens våben og efter at have taget en pause med en stor kop kaffe i hånden, lagde jeg mærke til en fisk der gentagne gange sprang omkring hans båd. Fluestangen stod i sammenkrummet stor bue og affjedrede elegant og afværgende for de kraftige hug ørreden lavede med hovedet.

Resultat af fighten – en velproportioneret 3 kg´s ørred.

Jonas med ørred

Jeg selv havde lejet en krebsefælde, som man kan gøre i Hove Put & take´s kiosk. Det var mit ønske at fange lidt krebs til “grilleriet” som skulle foregå senere på aftenen.

Fælden blev sat med et ørredhoved samt involde og så kunne den ellers bare stå der tiltrække de velsmagende krebs.

I mellemtiden fiskede vi videre for at se hvad der ellers gemte sig i søerne.

En lille aborre fandt vej til min spinner og fandt den tilsyneladende ret interessant.

DSCN2003

Jonas og jeg jagtede på et tidspunkt gedderne. Rygterne fortæller at der går enorme eksemplarer af slagsen i begge søer. Vi så og mærkede dog kun lidt til de mindre gedder. En skuffende geddejagt blev efter nogle timers fiskeri tilsidesat frem for fangsten af flere ørreder.

DSCN2027

Ørred-eufori:

Put and take fiskeri går jo for det meste ud på at fange ørreder. Og det kan man sige er muligt i Hove Put & take.
I en periode huggede ørrederne vildt og ofte. De huggede til gængæld kun på sølvfarvede spinnere og hvid, samt hvid/sort flue.

4 ørreder blev landet indenfor kort tid og dagen havde kun rundet sin halve tid.

DSCN2025

En badenymfe gjorde sin entré

Med godt 4 timer tilbage gik jeg over til krebsefælden, den skulle ses på og jeg var nysgerrig efter at vide om den lå på det rette sted.

Det gik fint med indhalingen indtil den urokkeligt satte sig ude, hvor end ikke en giraf kunne bunde.
Lynfremkaldende eder fløj rundt i luften mens jeg afprøvede forskellige vinkler, stillinger etc. for at frigøre fælden.

Michael som jeg har fisket en del med i Jylland og som sammen med sin kæreste Janni var på en Bornholm og Sjællands tur, tilbød en rednings-auktion i særklasse. Før jeg fik set mig om svømmede han ud for at redde vores krebs, hvis der da var nogen i.

Fortalt i billeder:

DSCN2016
DSCN2015
DSCN2019
DSCN2022

Ingen krebs trods vikinge-jydens ihærdige indsats!

Jeg fandt et nyt sted til fælden og krydsede fingre for at lykken ville stå den kække bi.

Aftenen begyndte så småt at sætte en dæmper for lyset på himlen. Grønne træer blev til mørke fler-armede  silhuetter, buske blev til små troldelignende figurer, men det limegrønne klare vand fremstod stadigt klart, hvis ikke endnu mere gennemsigtigt,  mod den næsten skyfri nattehimmel.

“Så er der der krebs!”

Flere gange tømte jeg og flyttede fælden. Men hen under aften, var det som om der kom flere og flere i. Til sidst havde vi nok til hygge – med vin og grillet hvidløgsbrød.

Mums er det og Mums var det!

Her er jeg med trætte øjne efter en herlig dag med 3 gode mennesker ved Hove Put & take, søen der absolut skal besøges igen!

Venligst Like denne fortælling på fiskesæson.dk´s facbookside, hvis du syntes denne fortælling er god!?

Fiskesæson.dk på facebook

DSCN2045

Jari

Jari bruger det meste af året ved vandet, hvor han rejser rundt i Danmark og fisker. Når han kommer hjem, skriver han artikler om det han oplever. Hans yndlingsbeskæftigelse er at fiske efter havørreder - både ved fjordene og ved kysten. I 2019 var han ude at fiske hele 340 dage, hvor han fiskede efter alle fiskearter i Danmark.

Seneste artikler