Kystfiskeri – Page 14

Bugten bugnede af fisk og vandet kogte da vi i dag var 2 mand afsted for at fange havørred. Køreturen varede godt en time før vi befandt os ude langs bugtens ufremkommelige sivkanter. Egentligt egner pladsen sig bedst til fiskeri fra flydering, men da jeg elsker en god udfordring når jeg er på fisketur, valgte jeg at udfordre egne evner og min fiskemakkers.Trods det at vi begge havde waders på kunne vi ikke ikke gå i vandet langs kanterne. Vandet var ganske simpelt for dybt og bunden for blød. Oppe på bredden stod siv tættere end en teenager fra Grønlands mørke hår på hovedet. Efter hvert eneste kast måtte vi slide os igennem for at kunne foretage det næste, holde stangen højt over hovedet under indspinningen og fighte havørrederne mens afbrækkede siv stak os i øjnene. Ok, ok – helt så galt var det ikke, men næsten.. Den reelle oplevelse og de mange havørreder Første gang jeg fik kontakt til en ørred på dagen, var med et blink til 10 kr. En langt kast langs kanten som jeg ynder at foretage, lokkede en stor ørred ud fra under brinken. Bulen efter min billige tobis-efterligning afslørede en fisk godt over 4 kg. og da den vendte foran mig var der slet ingen tvivl, min forhåbentligt kommende nye pr. havde netop givet sig til kende. Igen smækkede jeg blinket tilbage i vandet, denne gang dog med rystende hænder og krop.Hugget kom kun 2 meter ude, en kraftig tung hovedrysten og havørreden slap sit tag, hvirvlede tang og skaller op fra bunden i sin retræte tilbage til sine salte jagtmarker. “Saaaaataaaans!” Jeg kan huske at jeg tænkte den efterhånden kendte tanke blandt lystfiskere: “Den hugger nok ikke igen efter at have mærket krogen”. Det gjorde den – 2 gange mere. Men jeg fik den ikke. Da min makker kom op på pladsen jeg stod på, fortalte jeg kort om min oplevelse. Han så drømmende ud på vandet og vi begyndte at fiske side om side.Min drømmefisk blev nu også hans og den viste sig da også igen, denne gang for os begge, men uden at lade sig lokke til hug. Vi forlod pladsen for at give den ro og begyndte at affiske mere af bugten der nu åbnede for havørredhanerne.Jeg lagde et kast godt 50 meter ud i vandet og fik hurtigt et hårdt hug. En smuk blank havørred havde taget blinket næsten helt ude og rullede som de mindre ørreder så ofte gør, i overfladen.Jeg fik efter landing løftet ørreden op i decembersolen til beundring så de blanke skæl glitrede som ny-pudset sølv. Havørreden røg retur og fiskeriet kunne fortsætte. Vi nåede begge lidt længere i vores søgen efter flere havørreder på samvittigheden da Peter, min fiskemakker, også fik en blank ørred i samme størrelse som min – omkring 40 cm. Lækkert! Jeg fiskede på det tidspunkt stadig med mit bumseblink til 10 kr. og var enormt glad for det. Det bedste køb længe!Bule fra storfisk nummer 2 rejste sig og fulgte igen blinket til kanten. Vi begge så med store øjne og måbende mund ned på den store ørred der stod stille nedenfor os og undrede sig over hvor dens middag var blevet af. Mit gæt ligger og lå på 70 cm. Men kan ikke vide mig sikker. Trods spinstop, ændringer i indspinnings-hastighed, blinkskift der gik lige fra farveskift til størrelseskift, kunne vi intet stille op efterfølgende overfor de mere end 50 ørreder der konstant fulgte vores blink uden at hugge. Logikken siger mig at da der var vindstille og vandet var krystalklart er der mulighed for at ørrederne er forsigtige og har mulighed for at se og afsløre eventuelle “falske fisk” lettere end ellers. Endnu en af de mange, ældre fiske-teorier der ikke 100% kan bevises. Fluefiskeriet havde muligvis kunne give flere fisk på land denne dag, hvem ved.. På et tidspunkt fik jeg dog få heldet med mig. For nogen er fisken måske ikke så interessant da det var en nedgænger. For mig derimod, en god fisk, efter at have set mere end 10 store havørreder følge mit blink, dreje af og stikke halefinden op ad vandet formet som – én – stor – fuckfinger. Endelig en god fisk! Så fedt! Et godt skud på længden ligger vel omkring de 60 cm. og da det egentligt er/var ligemeget hvor lang den i realiteten var, satte jeg den hurtigt tilbage for at æde sig tyk og fed til næste gang jeg kommer på de samme kanter. “Tak for en fed fight og fordi du huggede!” Vi fik 7 havørreder denne dag og det der rent faktisk overskyggede fangsterne var det overvæld af store havørreder mellem mindre havørreder der alle, store som små, ville fortælle os at kysterne, fjordene, vige og bugter holder en sund bestand af havørreder. Ja nuvel, lidt overfortolket – men jeg vælger at gøre det udfra godt 50 succesfulde kystture i år siden maj, til måske halvt så mange forskellige destinationer. Dagen var ikke uden solens stråler i mere end 30 minutter, vi fik god motion, havørreder, konstant action og drama. Frustration, glæde og total følelse af fiskefeber – når kystfiskeriet taler til os på denne måde – er det bare om at lytte og følge med. Der er ingen større glæde end en fisketur hvor man ikke har tid til at slappe af fordi fiskene konstant kalder nede fra deres flydene aqua-konsortium