Aborre – Fiskeri med wobler


Intro til woblerfiskeri

Vil man fange aborre med wobler er i den grad muligt at gøre. Man kan til tider blive overrasket over hvor store woblere små aborrer kan hugge på.
Uanset om man fisker i åen, søen eller brakvand vil det altid kunne lade sig gøre at fange aborre på wobler.

Woblere med gule, røde og orange farver kan være meget effektive på alle årstider. Det samme kan woblere i mere naturlige farver. Nogle vil mene at de kraftige farver egner sig bedst til vinteren, mens andre mener det modsatte. Vandet har meget at sige. I det grumsede vand kan det betale sig at have skinnende woblere eventuelt i sølv eller woblere i kraftige farver så de ses tydeligere. Hvid gør sig også nogengange godt i grumset vand. Det er derfor vigtigt altid at have flere forskellige farver med sig i grejæsken. Derudover giver nogle woblere kraftigere udslag end andre når de hives ind.  Dette kan i grumset vand hjælpe aborren til nemmere at mærke vibrationerne fra wobleren. I mere klart vand er det nogengange sværere at narre dem. Aborren ser nemlig udmærket. Her kan man med fordel bruge en wobler der er lavet til at imitere end ægte fisk.

2 og 3-delte woblere går perfekt i vandet og er generelt at foretrække frem for de helstøbte. Dette gælder både for klart og grumset vand.
De små woblere er som regel ikke delte, men det kan dog lade sig gøre at finde nogle der er. Man fanger flere aborrer på små woblere, ganske simpelt fordi både store som små fisk går efter dem. Det er naturligvis også fordi at krogene på de mindre woblere er mindre og selv de helst så kan gabe over dem.
Hvis man ikke vil fange de helt små aborrer i en sø, å eller eksempelvis havn hvor der er mange af dem, kan man gå godt op i en større størrelse wobler for at udelukke/undgå for mange af dem. Sagen er bare den at aborren oftest går i stimer og kan til tider tro at de som gruppe kan klare alt.

De helt store aborrer fra 1 kg. og op, kan nemt snuppe den helt store wobler. De store aborrer er lige så grådige som de små og hvis man er på det rette sted på den rette tid med en wobler, er det absolut muligt at kroge en aborre stor nok til at give selv den mest erfarne fisker kamp til stregen.
En herlig fisk!

Wobler video

Videoen her er egentlig en reklame, men viser aborrene jage en wobler under vandet.

Anbefalet grej

Klassisk flydende wobbler fra Rapala. Den er led-delt, så den giver ekstra livlig gang i vandet.

Model-farverne her kaldes Gold Fi Red og Firetiger
Disse fanger godt året rundt.

Martin

Jeg er skribent på fiskesæson.dk, hvor jeg skriver om alt indenfor lystfiskeri og dets mange facetter. Jeg er opvokset ved Silkeborgsøerne, hvor jeg naturligvis flittigt har fisket efter forskellige fisk. Desværre har fiskeriet stået stille, da jeg gik på universitetet, men nu har jeg igen tiden til at nyde min hobby og komme ud og stå ved vandkanten. Både ved søerne, kysterne og ved put and take.

Seneste artikler