Dagbog: Randers Fjord d. 12.07-2015 – Polderne

DSCN5652

En morgen hvor solen strålede over Randers Fjord var hvad jeg stod op til. Lyden af min kogende kedel betød at kaffen var få sekunder væk… 2 dage før denne stod jeg ved Mørrums bredder og så kæmpelaks ude af vandet næsten hver time. Det var sgu svært at finde optimismen efter sådan en oplevelse. Vi havde 2 mand gået i 16 stive timer og havde kigget på, drømt om og fisket efter de store laks, men intet mærket. Nu stod jeg så overfor Randers Fjord og skulle forsøge mig på, at få en lækker havørred med hjem til røgeovnen. Sikken en kontrast…

Da jeg stod i vandet, sikkert pakket ind i waders, tog det alligevel ikke mange sekunder før optimismen og glæden over at være i fjorden igen var på sit højeste. Bare det at se de mange havørreder bryde vandoverfladen, de mange småfisk svømme henover støvlerne, som var jeg en del af tangskoven, var en velkomst jeg ikke kunne abstrahere fra og vel heller ikke skulle…

DSCN5642Jeg startede med at fiske med en 8 fods, 10-30 grams spinnestang, i en times tid, men det vindstille vejr og de ringende havørreder fik mig hurtigt til at hente fluestangen.

Jeg havde Polar Magnus, Juletræet, Kobberbassen, Final Shrimp, Pattegrisen med flere med i boksen, en klasse 2 fluestage, et lille hjul med flydeline og så var jeg klar. Som forfang brugte jeg, som jeg altid gør “på kysten”, et par meter 0.28 nylon fra rulle.

En havørred sprang ud af vandet lige foran mig da jeg nåede tilbage til vandet. En lysegrå Poler Magnus røg ud, 2 tag og kontakt, men ikke mere end det… Ørreden forsvandt ligeså hurtigt som den kom…

Krusninger i vandet afslørede en stor stime hornfisk. Igen røg fluen ud, kontakt og fast fisk.

Den fine skabning blev landet og gemt, tænk nu hvis jeg ikke ville få min havørred, så er en hornfisk en god substitut/trøstefisk til røgeovnen.

I den første del af min dag, var jeg en lille kilomet vest for Udbyhøj Havn.

Polderne

Polderne består af et lavvandsområde med flere øer, placeret lidt øst for Udbyhøj Havn. Nogle af øerne har frednings-perioder og nogle er totalfredede. Man må gerne gå rundt om dem i vandet, hvilket var præcis hvad jeg gjorde denne eftermiddag. For at komme over til området skal man passere endnu en af Randers Fjords lækre havørredpladser, “Bettedybet”. En gammel sejlrende (har jeg ladet mig fortælle) som ofte gemmer på flotte havørreder. Jeg har selv fanget en del fisk i netop Bettedybet og kan klart anbefale pladsen videre til jer.

Men det var altså Polderne jeg ville besøge og det var det jeg gjorde. Jeg var godt klar over, at da jeg gik ud, var vandet stigende/indadgående, og når det sker i Randers Fjord, er det som at høre en flod bruse, dette især ved udmundingen hvor Polderne er at finde. Når vandet er på sit højeste kan det være svært at komme tilbage, specielt for dem der er gået ud under lavvande som jeg gjorde det denne dag. Men pyt, jeg var klar til at svømme.

Jeg havde min 142 centimeter lange spinnestang med på turen til Polderne og brugte et blink farvet i sølv med stor succes.

Her er dagens video fra Polderne:

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Jeg fandt et sted hvor man kan komme over – selv ved højvande 🙂

Køb fiskegrej til Randers Fjord hos juniorgrej.dk

Et par billeder fra dagen:

DSCN5650

DSCN5647

DSCN5638