Storkesøen Ribe

 I udkanten af Ribe, Danmarks ældste by, ligger storkesøen idyllisk med fire søer, 1 børnesø, 1 fluesø  og 2 almindelige.

IMG_1292
Den bagerste sø
Omkring søerne er der gode muligheder for at finde læ, der er fire læskure, det blæser lidt oftere ved Vestkysten en andre steder i landet. Steder hvor der er mere åbent er også at finde.
IMG_1266
Store sø
IMG_1254

Fluesøen

Omkring søerne er der et varieret terræn, med træer, buske og græs. Søerne er anlagt på marker, som tidligere blev brugt til dyrkning af tulipaner. Området omkring søerne fremstår velholdt, pænt og rent, græsset bliver slået jævnligt. Vandet i søerne kommer fra grundvandet, som risler ind i den bagerste sø.
YouTube-forhåndsvisningsbillede
Når jeg sidder nyder naturen med en fiskestang i hånden, er der god tid til at fundere lidt over, hvad mon de kære fisk mon kunne tænke sig at få serveret i dag.
Powerbait med hvidløg, lakseæg og fiskepiller er de tre varianter som har givet flest fisk for mit vedkommende. En lille trekrog i str 16 eller 18, hvor krogen kun lige bliver dækket til og powerbaiten formet efter krogen, altså formet næsten som en trekant, har jeg haft stor succes med, i og med krogen kun lige bliver dækket til, holder powerbaiten meget bedre fast på krogen.
IMG_1233
Guldørred fra sidste tur
De gange jeg har fisket ved Storkesøen har alle givet fisk med hjem. De fleste er fanget med powerbait på en trekrog og ca. to meters forfang efter et bobleflåd, med langsom indspinningshastighed. Når/hvis ikke fiskene syntes om den metode , sætter jeg  hastigheden af indspinning op. Har det heller ingen virkning er orm det næste agn som bliver afprøvet, har fanget nogle stykker på orm der.
Gummidyr monteret på en slow death krog er af og til givtig. Andre metoder der somme tider virker, er powerbait på en trekrog, med et forfang ca. 80 cm. under overfladen , som virkede sidst jeg besøgte Storkesøen, hvor en guldørred blev overlistet med hvidløgspowerbait, i farven lys grøn.
Spinner kan bruges hvis alt andet er forsøgt, men der er en del grøde i vandet som generer når der fiskes på bunden, ja det er umuligt nogle steder, da grøden ofte sætter sig på krogen, eller krogen sætter sig fast undervejs ind. Især den store sø er meget plaget af grøde, den bliver dog slået/renset hvert år.
IMG_1298

Grøde ved vandkanten
IMG_1308
Grødeskæreren

Faciliteter.

Bænke og affaldspande findes jævn fordelt omkring søerne. Grejbutikken, hvor der kan købes grej og fiskekort,  ligger lige indenfor indgangen i et selvstændigt hus.
IMG_1321
Bygningerne set fra store sø
I nærheden af indgangen til søerne, er der toiletter og et område med stålbord og rindende vand til rensning af fisk. I et hus nede ved den bagerste sø er der to toiletter og ved fluesøen er der ligeledes toilet. Ved fluesøen  er der mulighed for at campere, desuden udlejes der hytter og lejligheder.
 Se mere på Storkesøens hjemmeside. Linket findes nederst i artiklen.
Der er daglig udsætning af fisk i størrelsen 1 kg til 7,5 kg, fra efteråret vil der blive udsat fisk på op til 10 kg.
IMG_1262
Opslag med angivelse af dato og antal kg fisk der bliver udsat

PRISER OG ÅBNINGSTIDER

Søen har åbent fra  solopgang til solnedgang og kiosken har åbent fra 7.00 til 21.00 i sæsonen og ellers fra 8.00 til 18.00. Udenfor åbningstiderne er der selvbetjening , hvor penge for fiskeri komme i en kuvert og smides i postkassen som hænger ved siden af indgangen til butikken.
 Priser for fiskeri :
  • 1 stang:                                 2 stænger:
  • 1 time 50 kr,
  • 2 timer 75 kr,                     115 kr,
  • 3 timer 90 kr,                     140 kr,
  • 4 timer 110 kr                     170 kr,
  • 5 timer 130 kr,                    200 kr,
  • 6 timer 150 kr,                    230 kr,
  • 7 timer 170 kr,                    260 kr,
  • 8 timer 190 kr,                   290 kr,
  • 9 timer 210 kr,                   320 kr,
  • 10 timer 230 kr.                 350 kr.
20 timers kort kan købes i butikken.
Min konklusion:
Storkesøen i Ribe er bestemt et besøg værd. Der er mange fisk i søen og der er gode stier rundt om søerne. Det  eneste minus er grøden, den er til gengæld meget irriterende når man fisker med spinner.  Alt i alt en god sø, hvor jeg gerne kommer tilbage for at fiske.
Storkesøen Ribe
Haulundvej 164
 6760 Ribe
75410411
« Tilbage til Put and take

1 kommentar

  1. JP

    God anmeldelse Lone 🙂 Den kan man få noget ud af 🙂

Skriv en kommentar