Dag 2 – jeg er ikke karpefisker

Skulle du have lyst til at læse eller genlæse første del, for at kunne følge bedre med i historien du er inde på nu: klik her..

En hjælpene hånd

Ved søen kommer der regelmæssigt en pige ved navn Christina. Denne ildsjæl og venlige pige tropper lystigt op 3-4 gange om ugen. For at tage del i oprydning, rengøring og andre gode gerninger ved Nebel Sø. Jeg mødte hende personligt i dag og sender min hilsen på denne måde.
Hej Christina 🙂 Hyggeligt at møde dig og fedt at se, at du er en af dem der har sørget for, at søen er blevet så god som den er.
PICT0104

Dagens historie

D. 14-05-2013 – Nebel Sø Put & Take

PICT0114Klokken 06.30 bankede det på min dør til hytten. Mine øjenlåg havde sat sig sammen, så jeg kunne ikke se en skid. Efter at have rykket dem fra hinanden, kunne jeg skimte et mageligt smil gennem den lille rude i døren og det var faktisk det eneste jeg kunne se. For et rygning forbudt skilt, skærmede for resten af ansigtet.

Jeg åbnede døren og der stod Kurt. “Godmorgen”.

Uden at tænke på eller spørge om, hvad han dog bankede på min dør så tidligt for. Stod jeg op og gjorde klar til at fiske.

Han sagde heller ikke et ord ud over godmorgen, så det måtte betyde at denne lille “happening”, ikke var nødvendig at kommentere på.

Skulle vi have sagt noget med ord, havde det nok lydt sådan her:

A ska fisk, du ska fisk 

10 kast efter ørred og så videre til karpen fra i går

For godt syv år siden besøgte jeg et vandrehjem i Sorø, der hed Kongskilde Friluftsgård..

Lige ved vandrehjemmet er der en lille sø. Søen havde på det tidspunkt en bestand af fine skælkarper hvor den største vel vejede omkring de 15 kilo.
Jeg fik fat i en af karperne i søen, ved at liste rundt nede i vandet, for at kunne stille mig tæt på “flokken”. Og så derefter stå og vente på, at de kom tæt nok på, til at jeg kunne servere 2 majs foran snuden af dem. Min karpe vejede 10,6 kilo. Det var en fed oplevelse og den ville jeg gerne gentage i dag.

Jeg tog 10 kast nede i store sø med trutta og kunne ligeså godt have stået og pustet til en tom lysetage, så ligegyldigt var det for mig, at fange en ørred. Dette til trods for en pæn ørred ,bølgede efter gennemløberen helt ind på det lave vand hvor jeg stod.

Karpen kaldte fra lille sø og jeg svarede.

Ja ja nu kommer jeg, du ser jeg iler.. Nu var jeg klar. Energi niveauet var dejligt højt og brødet hang fra krogen i en lille snor og ikke som i går, hvor jeg pakkede krogen ind i brød som blev hårdere end sten.. I dag kunne det ikke gå galt.

Jeg listede mig langs kanterne af søen. Jeg så efter åkander der bevægede sig, fordi en stor fed karpe, lige skulle klø mave op af dem. Jeg kiggede efter op-hvirvlet sand, fra en karpe der filtrerer føde fra bunden og til sidst kiggede jeg efter de klassiske store sorte silhuetter, der som ubåde langsomt og roligt patruljerer vandet, for at finde venner eller fjender.

Jeg fik øje på en. Den stod under et par åkander. Jeg listede mig hen til den. Jeg kunne se, at vandet under den var dybt og satte en rådden pind på linen så den fungerede som prop, ved at skære linen ind fra toppen af pinden. Dette gjorde jeg for at kunne holde brødet i øjenhøjde med karpen, istedet for at min madding bare synkede til bunds og væk fra fisken..

Kastet lå godt en meter væk fra karpens store hvide læber, og jeg trak ligeså stille hen i mod dem. Det så ud som om de suttede på vandet.
Karpens øjne havde ikke set noget endnu, så jeg trak brødet helt hen foran dem.
Uden at fortække en mine, bevægede karpen sig stille og roligt hen til brødet.
Sug – spyt.

Jeg fattede det ikke. “Du kan sgu da ikke smage noget så hurtigt. Kan du ikke lide krydderboller??”
Det var altså det brød jeg havde.
Efter den kræsne “lille” 7-8 kilos karpe havde sagt nej til mit brød. Fortsatte jeg jagten efter den næste.
Den tog trods alt min agn og det var for mig et håb om, at de var til at tale med.

Gitte havde taget majs med til mig, hvilket bare gav mig mere blod på tanden. Jeg ville have en karpe i dag!

Jeg nåede efter at have gået en stor del af søen rundt, til stedet fra i går, hvor den store karpe havde taget mit brød og kastede så majs ud over det hele. Den skulle lige blive komfortabel med min nye madding.
Jeg havde gemt mig bag et træ der stod ved kanten af søen. Efter to til tre minutter kom en lille karpe forbi og gik igang med at støvsuge majsene. Den store fulgte trop og jeg havde dem lige hvor de skulle være.

Jeg satte 2 majs på krogen og dyppede dem forsigtigt ned foran næsen på den store skælkarpe.
Sug – spyt

Mystiske tics begyndte at poppe op og jeg fattede ikke hvad jeg gjorde galt. Og så alligevel var det på sin vis åbenlyst.
Se karpen sluge – giv modhug.!

Dog ikke denne dag. Jeg pakkede sammen og måtte fange Majsslugeren en anden dag. Sådan kan det gå og jeg kunne i dette tilfælde kun pege på mig selv som synder.

 

 

Vigtigt – læs venligst til ende:

Tak til Nebel Sø Put & Take for 2 fantastiske dage, hyggelig hytte og dejlig natur.

Tak til Gitte Moelsby! Som er hele søens kvinde udadtil og motor på de indre linier. Rar og hjertelig som bare fan… Og helt klart et bekendtskab jeg ikke ville være foruden, kunne jeg vælge selv.

Tak til Carsten Mikkelsen, venlig, hjælpsom og en person jeg håber at kunne se igen, når jeg helt sikkert kommer tilbage til Søen, i det vestjyske.
Varm, behagelig og medmenneskelig. Er for mig de tre keywords, der beskriver nogle af de bedste mennesker, kloden har at byde på. Ordene står skrevet under alle 3 nævnte mennesker i denne takke skrift.

Tak til Kurt der altid går som smurt og altid er klar med en hjælpende hånd, til alle der træder ind på søens grund. Også tak for hyggeligt samvær og hjælp til at finde de bedste ørredspots i søen.

Vi ses senere på året

JP

Skulle du have lyst til at fiske ørreder, karper eller store gedder i Nebel Sø. Så er herunder adresse og kontaktoplysninger:

Adresse: Vestervadvej 17, 6715 Esbjerg
Telefon: 51 22 90 76
Se facebook gruppe:

klik her..

 

Skriv en kommentar