15 regnbuer på 3 timer – Lone Svane

25/3/2014.

Havde gået og luret lidt på hvornår mon de begyndte at sætte fisk ud i Nebel Sø. I sidste uge skete det så, derfor havde jeg bestemt mig for at tage en tur dertil denne tirsdag morgen/formiddag.

Vækkeuret nåede ikke at ringe denne morgen, jeg vågnede en halv time før, ja så kunne jeg jo lige så godt stå op, komme i noget varmt tøj og få noget i maven til at stå imod med, havde glædet mig til at skulle fiske i Nebel Sø igen, så ja nattesøvnen blev lige spoleret af spændingen, det var ikke første gang det skete og nok heller ikke sidste…….

IMG_4662

Rim i græsset og tåge over søen.

Bilen blev pakket, isen skrabet af ruderne, det var en meget kold morgen, så gik det ellers imod Vester Nebel put and take. Vel ankommet og pengene smidt i containeren, kunne jeg begive mig ned til søen og finde pladsen som jeg denne dag havde udset mig. Det eneste man kunne høre denne morgen var fuglene som sang og en fasan som skræppede i baggrunden, ellers bare stilhed ingen vind, med lidt tåge hen over søen.

Grejet blev pakket ud og gjort klar, to stænger klar til kamp og een i reserve, havde betalt for to stænger denne dag. Bundsnøre ca. en halv meter over bunden, blev kastet et godt stykke ud, den anden med bombarda og lang forfang til at trække med blev klargjort, begge snører med små trekroge fik salmon egg på som agn.

Efter de første par kast hvor jeg havde spinnet langsomt ind i overfladen, prøvede jeg at lade snøren gå lidt længere ned inden jeg begyndte at spinne ind igen, et par små nip og så ikke mere, da jeg fik snøren ind havde fisken spist powerbaiten, så en ny klump powerbait blev sat på, derefter fik jeg igen kastet godt ud og ventede lidt med at spinne ind, bang så var der hug, en mindre regnbueørred på knap et kilo kom med på land, sådan skal en dag starte ikke engang ti minutter og en fisk på land. 😉

IMG_4669

Regnbueørred 1 kg.

Snøren blev klar igen og kastet langt ud og fik lov at ligge stille, hvorfor agnet går imod bunden da jeg har et lille stykke bly monteret ca. 30 cm. over krogen, imens ville jeg veje den netop fangede fisk og få nettet skyllet af. Det nåede jeg ikke inden der var bid igen, det var på den med bombardaen, efter lidt kamp kom også denne fisk på land og blev afkroget, inden jeg nåede at få den kastet ud igen var der bid på bundsnøren, fisken kommer med ind og nettet, hold da op hvor var det vildt, tre fisk på under en halv time, det gav godt nok varmen, sveden haglede af mig, uanset temperaturen stadig var under frysepunktet.

Nu fik jeg så begge stænger gjort klar igen og kastet ud, de fik igen salmon egg på som madding, de to sidst fangede  blev vejet, 1 kg og 1,3 kg viste vægten, de blev linet op ved siden af den første i det iskolde græs.

Nu kunne jeg så igen stå og spinne lidt med meget lav hastighed, endnu et nap, linen løsnet og så blev der ellers trukket i den anden ende, linen fik jeg igen strammet op og jo der var fisk på igen, den var noget mere livlig end de første og overgav sig ikke uden kamp, men ind kom den, vægten standsede på 1,4 kg.

IMG_4652

Let tåge over søen.

Igen fik jeg smidt snøren ud, jeg stod og nød synet af de fire fisk, da det igen var bud efter stangen med den lange forfang, efter en kort fight hvor snørerne var viklet ind i hinanden, lykkes det at få den landet og snørerne filtret ud igen, i det samme opdager jeg at bundsnøren  er i bevægelse, også denne fisk lykkes det at få på land.

IMG_4676

De første seks regnbueørreder.

Endnu engang fik jeg noget powerbait på krogene og snørerne kastet langt ud igen.

Seks fisk på under een time, det er ikke hver dag man oplever at der er så meget gang i fiskene, de sidste to vejede 1,2 kg hver, nu måtte jeg til at overveje at genudsætte de næste fisk da der er fangstbegrænsning på 10 fisk i denne sø og jeg havde stadig godt to timer tilbage at fiske i, ville se hvor mange det kunne lade sig gøre at fange på de tre timer, når det nu gik så godt. 🙂

IMG_4684

Stille vand.

I det næste stykke tid skete der ikke noget, hvorfor jeg prøvede med et par spinnere dog uden nogen kontakt til fisk, så stangen med powerbaiten blev igen sat i aktivitet.

IMG_4698

Solen er brudt igennem.

Nu gik det så slag i slag den næste halvanden time som var tilbage af tiden, yderlige ni fisk kom med på land, hvoraf jeg satte de fem ud igen, det var ikke så sjovt, men de var heldigvis kroget på en måde så jeg nemt kunne afkroge dem uden at lave for mange skader på dem, et slag med halen og væk var de igen, de vejede skønsmæssigt imellem 1 og 1,5 kg.,  de sidste fire jeg fik med hjem vejede 1,7  1,9  2,0  1,5 og 1,3 kg. så det var nogle pæne fisk. Ud over de fisk jeg fik på land mistede jeg een, som desværre løb med krogen og hele forfanget.

IMG_4705

10 fisk med hjem.

Alle fisk fanget på salmon egg og i forskellige dybder af søen.

Ialt 15 fisk på tre timer, det er min personlige rekord, har aldrig oplevet noget lignende og kommer måske heller aldrig til det igen, det var en fuldstændig vanvittig formiddag, det højeste antal jeg tidligere har fanget er ti ørreder, men det var på en hel dag.

Knæk og bræk.

Lone