En knækket fangstrapport fra Lundum fiskedam/put and take


Beretning fra Brian

For et par uger siden lavede jeg en guidet rundvisning til de lokale put and take søer for en god bekendt fra København.

Som sådan var han ikke imponeret over de huller i jorden jeg viste frem. Men lidt begejstring var der at spore da vi kom til Lundum put. Ikke over søernes størrelse. De blev kategoriseret som fiskedamme.

Kildeørrederne derimod dem ville han gerne ofre timer på. Desværre var han på gennemrejse og havde en aftale i det nordlige, så kildeørrederne må vente lidt endnu.

I dag efter arbejde måtte jeg så liiige…Bare et par timer inden jeg skulle hjem og lave mad til ungerne.  Sad i aftes og kørte en nyindkøbt SA gpx textured #5 på hjulet, og selvfølgelig skulle den testes inden turen i morgen tidlig.

Efter arbejde kørte jeg direkte. Ikke efter kildeørrederne. De fleste af dem er døde pga varmen. Derimod går der til tiden et par pæne fisk derude. 4+ vil jeg skyde dem til.

Jeg lagde ud med en Cats whisker i grøn/gul med hvid hale. Fiskene gik højt, så det måtte være en formsag at fange dem. Det faktum at der var rigtig mange gjorde ikke sagen ringere.

På de første 3 kvarter havde jeg mindst 10 opstramninger ,3 faste fisk der ændrede mening og jeg ved ikke hvor mange følgere.

Jeg gik herefter til den midterste sø hvor vandet var næsten spritklart. Min Cats whisker gad fiskene hernede ikke, så jeg skiftede til en brun flue, jeg fik af en medfisker i Resenbro i sidste weekend.

3 opstramninger og regnbuen sad der. Ikke imponerende i størrelsen, men en hidsig lille fætter der tog en del korte udløb og var i luften et par gange. Jeg var temmelig meget i tvivl om hvor godt den sad, så lod den styre løbet INDTIL…. Der lød et knæk og øverste del af stangen knækkede 10 cm over samlingen.

Min ubetingede yngligs stang, nu i 5 dele. Et ord om det… RØV!

De fine følelser om fisken der ikke sad synderlig godt på fluen, blev af en eller anden årsag væk.

Jeg var uhyggelig ærgerlig over det skete, men det stod ikke til at ændre.

Uanset hvad jeg end følte, var fisketuren overstået for mit vedkommende.

Fisken blev landet og foræret til to små knægte der stod og fulgte ivrigt med. Det var sgu et lyspunkt. De strålede om kap med solen pga fisken.

Så udover et lille knæk blev det faktisk en god tur alligevel.

Martin

Jeg er skribent på fiskesæson.dk, hvor jeg skriver om alt indenfor lystfiskeri og dets mange facetter. Jeg er opvokset ved Silkeborgsøerne, hvor jeg naturligvis flittigt har fisket efter forskellige fisk. Desværre har fiskeriet stået stille, da jeg gik på universitetet, men nu har jeg igen tiden til at nyde min hobby og komme ud og stå ved vandkanten. Både ved søerne, kysterne og ved put and take.

Seneste artikler