Øst Kyst Hustlers – i kystfiskeriets tegn

I dag d. 12-05 kl. 05.00 ringede vækkeuret på min senior-mobil, bestilt fra Harald Nyborgs katalog i 2011. Jeg er ganske vist ikke helt senior endnu, men føler mig ikke moderne nok, til at have facebook og andre internet-goder i ansigtet 24/7. Hvilket jeg måske kunne fristes til at få, skulle jeg vælge at eje, en højteknologisk mobiltelefon.

PICT0122Denne morgen og resten af dagen skulle bruges sammen med 7 andre, langs kysten nær Skibelund – Kolding.
Alle fremmødte havde valgt at spinnefiske med bombarda og flue, blink og kystwobler. Undtagen 2, der havde medbragt fluestang.
Efter at have rigget stængerne til, gik vi ned på pladserne hvorfra vi skulle fiske. Vinden havde andre planer med os og sendte store bølger ind mod de steder, hvor vi hver især stod.
Vandet blev pisket uklart og efter 10 minutters fiskeri, ændrede vi planer og fandt en anden strækning med læ og klart vand.

Mads Gylling der havde arrangeret turen, guidede os hen til det nye sted og klar var vi.

Videoen herunder viser vejret som det var under fiskeriet, kort efter ankomst til Lokation nummer 2.

YouTube-forhåndsvisningsbillede

Fiskeriet

Da jeg selv er bidt af en gal gedde og måske kun fisker 15-20 gange fra kysten i løbet af et år. Vil jeg afsløre en af grundende til, at jeg ikke bruger mere tid ved vores lange, sandbelagte, tørret og fugtigt ildelugtende tang-infesterede, skinnebens-brækkende skjulte sten overraskende kyster er:

Der er for langt mellem fiskene.

Having said that. Må jeg sige, at jeg er klar over det kommer an på tid og sted, vin og vejr, samt naturligvis, personen der fisker.
Men i dag skete der noget, der for nogen, måske ikke betyder betyder så meget, men den ene lille ting betød for mig, at jeg pludseligt var gearet til 8 timers intensivt fiskeri, uden at tvivle et sekund på at kysten og havørredernes nærvær.

Begyndelsen

Efter at have kastet lidt hist og pist, lidt halvhjertede spinstop, hastigheds ændringer i indspinningen på må og få. Tog jeg en lille pause.
Jeg havde indtil da fisket med en kystwobler med sølvkrop og grøn ryg.

Jeg satte mig på en sten og kiggede op mod den mørke himmel. Imens tænkte jeg  på alle nætterne tilbragt ved åen år tilbage, hvor den mørke flue tog sig af alle fangsterne.

Hmmm. Skulle jeg måske prøve med et mørkere kystblink. Rød krop og sort ryg?

På linen kom blinket og en lidt større tro på fiskeriet var en realitet.

Blinket

Der sad andre fra gruppen omkring mig  og vi snakkede lidt frem og tilbage. Vi rejste os op efter at have snakket nok. Nu skulle der fiskes.
Jeg nåede lige at fortælle, at jeg ville fange en havørred ved den nærmest liggende båd/badebro, inden vi gik hver sin vej.

Et par elegante kast forcerede min rødlige tobis torpedo langt ud i vandet. Et par omdrejninger på hjulet “Yeees!!”Så er der fisk på!!  Hugget faldt midt i det første spinstop. Små vuggende bevægelser i stangen fortalte straks at fisken var ikke stor. 25-30 cm og den fik hurtigt sin frihed igen.

Men der var fisk og jeg var glad. Dog ikke overekstatisk.

Jeg fik fisken på venstre side af broen og ville nu prøve højre.

PICT0131

Jeg fyrede blinket ud forbi enden af broen og begyndte langsomt at indspinne. Et spinstop, to “reje ryk”, indspinne, spinstop..

Knald!! Hugget kom tungt og prompte, igen midt i et spinstop. Fisken slog tungt med hovedet og jeg kunne mærke det var en god fisk.
Efter 3 hårde ryk lagde ørreden op til en hurtig aflevering. Jeg nåede kun at mærke starten af et udløb og linen blev slap.

I den korte tid der gik fra hug til mistet fisk, havde jeg allerede tænkt på hvor meget jeg skulle braldre, vestjysk for: At blære sig, overfor de andre.
Så det tog lidt tid før jeg ville lukke mit frustrations udbrud ud, i det offentlige kystrum.

Da ord og eder endelig kom ud. Var det dog i begrænset omfang.
En ild havde tændt sig i mig og jeg kunne pludseligt se alt det gode ved kystfiskeriet 😉 Pudsigt nok!

Lidt billeder fra turen:

PICT0096

Her ses Jon Andersen – manden og vandet

PICT0103

Dagens storfanger med ni blanke ørreder. Kurt, det går jo som smurt!

PICT0113

Carsten Mikkelsen – en fluefisker viking – 8 timer Straight og så videre til næste plads.

PICT0070

Kysten er på dette billede jordkloden og der står en mand på den

Den resterende tid af dagen

Som sagt var jeg oppe i højeste gear, ilden havde fat og jeg kastede som besat.
Hug efter hug kom, men ingen fisk kunne jeg kroge.
Jeg vadede ude i vandet, frem og tilbage og til sidst var jeg, hvad man kan kalde, godt og gammeldags kvæstet.
Følelsen lå mest i kroppen, hvor hovedet derimod, bare ville fiske. Fisk fisk fisk, havørred havørred havørred!!

Jeg må indrømme, at efter i dag, menneskerne, fiskeriet, det smukke senarie hvori vandet var sat i scene. Nok har fået mig lidt op af stolen, når det kommer til at svinge stangen henover tang og vandmænd i det salte vand.

Tak for en god tur Orla wilms, Carsten Mikkelsen, Petur Albertsson, Henrik Højrup, Jon Andersen, Kurt og Mads Gylling

Tak for en god tur alle sammen og endnu et kæmpe tak til dig Mads for at få det hele søsat!!

(Øst Kyst Hustlers er myntet på de mange forbandede fisk ,der hustlede mig ved østkysten denne dag i stedet for at sidde fast på krogen og lade mig se dem og tage en enkelt af dem med hjem til middagsbordet!)

Venligst giv jeres mening tilkende om denne artikel på facebook

JP

Billeder af  Kurts ørred nr.

billede0325 billede0324

 

Skriv en kommentar