Drømmefisken fra Mariager Fjord

Mariager Fjord er en af Danmarks smukkeste fjorde efter min mening. Med sine høje træklædte bakker og omgivende skove, ligger den isoleret i det storslåede kronjyske  landskab. Et hårdt liv har den haft Mariager Fjord. Iltsvind har flere gange været en realitet og har presset den skrøbelige balance til sidste reje. Alligevel kommer fjorden sig hver gang og bringer glæde og serverer oplevelser på stribe for enhver der måtte besøge den.
En fjord for folket og for dyrelivet, både over og under vandet.

Dagen der drejede på en tallerken

Vækkeuret kunne vel ligeså godt have været en kogedame med hånden godt knyttet om håndtaget på en 2 kg´s tung kagerulle, der efter at have været hævet over damens hoved, blev knaldet ned over mit. Sådan føltes det i hvert fald da jeg uinspireret og lettere irriteret fandt sluk-knappen og vippede benene ud over sengekanten ”klar” til en tur til Mariager Fjord.

Jeg skal ikke kunne sige hvorfor denne morgen ikke var god for mig eller hvorfor at iveren, der ellers i høj grad plejer at være til stede når kystfiskeriet kalder, ikke var det denne dag.

Klaus og Sonny, mine to fiskekompagnoner, rumsterede inde fra stuen. Jeg kunne samtidig høre kaffemaskinen hælde de sidste vanddråber gennem filteret og mågernes pivfalske ”skønsang” udenfor mit soveværelsesvindue. Alt summede af liv undtagen jeg selv. Ikke det bedste udgangspunkt for en tur til fjorden.

Mariager Fjord

En af de morgener hvor man absolut føler at man skulle være blevet i sengen, blev pludselig til en af de dage hvor man var med på det helt rigtige tidspunkt – den helt rigtige dag.

Plads nummer 4

Da vi alle ankom til den første plads vi ville affiske, en lille vig med muslingebanker, var mit humør stadig ikke i top. Mariager Fjords udseende og charme fik dog fiskefeberen lidt frem i mig og jeg kunne for første gang siden vækkeuret ringede, mærke en trang til at stå ude i vandet og kaste med blink.
Blinket var på dagen mit våben, mens de andre gik lidt mere sofistikeret til værks. Sonny der ikke i sit liv havde fanget en havørred, fiskede med bombarda og Gulp-regnorm lige under overfladen.
Klaus havde fluestangen med og afprøvede den ene lækre rejeflue efter den anden.

Vigen gav efter en times fiskeri ingen fisk og derved heller ikke noget videre stort løft til mit humør. Tålmodigheden var på nulpunktet og jeg mente det var tid til at prøve en ny plads. De andre var heldigvis enige og 10 minutter senere standsede vi ved et sted kendt som ”Salten”, men da 6 andre lystfiskere også mente at pladsen var tiltrækkende og var i fuld gang med at affiske den, valgte vi efter kort tids drøften at køre videre. Tredje planlagte plads var også fuldt booket og dette betød at der kun var en plads tilbage på besøgslisten. En lille vig der efter sigende skulle have stort potentiale når det kom til havørredfangster, men kunne vi få udbytte af et simpelt rygte og ville denne plads nummer 4, være stedet der kunne vende og dreje det hele 180 grader for at se os direkte i stang-øjerne, det ville tiden vise.

Drømmefisken

Af en mand der ikke havde fanget en havørred før, var Sonny godt sikker på at Gulp-ormen nok skulle give ham den første. Ikke nok med det, så gik han også på plads 4, i stik modsatte retning af os andre.
Klaus og jeg ville fiske i det dybe vand godt 500-700 meter væk fra parkeringspladsen, men ikke Sonny. En lille siv-vig havde fanget hans opmærksomhed. Det eneste han sagde mens han pegede var , ”der er havørred”.

Fiskeriet begyndte. Klaus affiskede området op til pladsen med det dybe vand og jeg gik bare direkte derhen. Vinden piskede mig i hovedet og Mariager Fjord fortalte mig med en total hugløs dag, at jeg ikke var i det heldige hjørne. Fair nok.

Claus fik heller ikke noget på sine fluer denne dag og da han nåede frem til mig, blev vi enige om at gå tilbage til Sonny.

Sonny stod ude i vandet og fiskede da vi nærmede os. Han drejede hovedet i vores retning og vendte derefter om på ganske rolig manér.
Med rolige skridt gik han længere ind mod os og lignede en der intet havde mærket. Da vi var meget tæt på ham, kunne kan ikke holde glæden i sig længere. ”Jeg har fanget en!”.
”Jeg har fanme fanget min første havørred!”
”Den ligger vel på en 2 kg. Eller sådan noget!”.

Halv målløse og med stigende glæde i årene begyndte vores øjne at scanne Sonny, men uden at kunne se fisken.
”Den ligger der i båden”, sagde han og pegede ind på en jolle nogle meter væk.
”Den har hugget nogle gange og jeg vidste ikke hvad der skete, så jeg rykkede forsigtigt for at se om der var noget og så rykkede den tilbage og så gav jeg modhug. Den fightede helt vildt, men jeg rullede bare ind……

Hænderne rystede på ham og glæden lyste ud af den nybagte havørredfangers øjne. Snakketøjet stod ikke stille og han gennemgik hugøjeblikket, fighten og landingen igen og igen, ligesom vi andre ville gøre og har gjort det da vi fangede vores første rigtig flotte fjordørred/kystørred.

Vi skyndte os alle hen til jollen og så ned.

Jollen var fyldt med vand og nede i stod fisken i sit lille ”badekar” og så vanvittigt pæn og lækker ud.
Han løftede fisken op og alt jeg havde bøvlet med på de indre linjer forsvandt i dét sekund, som dug for solen. En meget kraftig og semi farvet fisk på 1,7 kg. og 55 centimeter blev Sonnys første havørred.
Selv fanget , selv landet og efter fotografering, selv sørget for at livets gang kan fortsætte.

Havørred

Havørreden var en nedgænger – en meget flot nedgænger!  Tydelige tegn på gydning/leg var at se både på finner og omkring haleroden. Sikken én!

Denne ene fisk var nok til at bringe glæde til 3 lystfiskere, ikke mindst til Sonny selv, der ringede tidligt dagen efter og spurgte om vi skulle afsted igen.

Jo selvfølgelig skal vi det!

Tak Mariager Fjord!

JP