Torskefestival på Øresund

Søndag d. 5 januar afholdtes for 33 gang Torskefestival på Øresund. Som vanligt arrangeret af Sport Dres og Fiskeringen.
Vi sejlede med bådene Sværd, Skjold og Jaws og der var lidt forvirring fra morgenstunden, da både Skjold og Sværd havde fået nye pladser i havnen.
Alt var udsolgt og vejret var næsten perfekt med en svag vind og ca 5 C.
Fiskeriet havde i perioden op til, været rigtigt fint, så forventningerne var store, da de over 80 mand drog ud på bølgen blå.
Fiskeriet var stabilt hele formiddagen og der blev fanget mange fisk.
Eftermiddagen blev lidt roligere, grundet bl.a. tåge og garn.
Efter 8 timer på vandet skulle resultatet gøres op.
Bedste båd blev Sværd med over 100 fisk mellem 2 og 14,5 kg.
Vindere blev:

Største fisk:
14,5 kg fanget af Jan Bjergvang på Sværd.

Samlet vægt af 3 fisk:
21,2 kg fanget af Dann Ørum på Jaws
18,9 kg fanget af Henrik Christensen på Sværd
16,7 kg fanget af Jan Murer på Jaws

Der var præmier til de 15 bedste og laveste præmie givende vægt var 10,6 kg

Fiskeringen og Sport Dres takker alle deltagere for god ro og orden samt en hyggelig dag med mange fisk

På gensyn januar 2015

Billede af de 4 vindere:
CIMG0397
Billede af Jan Bjergvang med 14,5 kg vinderfisk:
CIMG0394