Stor geddeworkshop – Du kan stadig nå at deltage!

Tilbage gedde

Der er pladser tilbage til Gedde-workshoppen i januar!

Dennis Flynder Rasmussen viser hvordan han binder sine bedste geddefluer, man kan selv samtidigt binde med og lære teknikken og mønstrene.
2 fulde dage med indgående viden om gedden og geddefiskeri bliver vist og forklaret af Jari fra fiskesæson.dk. Det hele foregår på en stor hyggelig gård hvor god mad og drikke samt overnatning alt sammen er inkluderet i prisen
Deltag og fyld din viden-tank med alt omkring gedden og geddefiskeriet!
Workshoppen:
Efter disse 2 dage er der ikke en å, sø eller mose, samt brakvande hvor du er i tvivl om hvad du skal fange gedden med.
Fra lørdag morgen til søndag aften (24 til og med d. 25 Januar.) Gennemlyser vi geddens liv og mønstre. Man lærer på de 2 dage at fiske efter vinterens og efterårets storgedder, binde egne geddefluer, alt om geddens instinkt, agn til alle årets 4 årstider og vi analyserer fangstvideoer samt meget meget mere! (Roust – Vestjylland)
Der er en sø 50 meter fra stedet. Det er en put & take sø. Der kigger vi på de forskellige agn og hvordan de går. Søen er klarvandet.
Der er lidt gedder deri, vi dypper snøren for at se og demonstrere agnenes gang i vandet.
Sengetøj samt dyne og pude er alt sammen klar til jer. Man sover 2 i hvert rum. I har eget bad og toilet, egen seng og et køleskab til rådighed.
Fuld forplejning!
Pris alt inklusiv pr. person: 900 kr.
Vi mødes her kl. 08.00 – Lystfiskergården, Søvej 1, 6818 Årre, Roust
Klik på linket her for at tilmelde dig:

Læs mere og deltag..