Sjov kaotisk fisketur

Min far (John Stavski) ringede til mig på arbejdet. En sur Jonas tog telefonen og sagde “jeg er på arbejde!!”

John ville ud og fiske og så var det noget helt andet. Tonen blev om-stemt til glad og vi aftalte jeg skulle komme lige efter arbejde.

Vi ville prøve at fiske lidt skrubber og makrel. Vi fik søsat båden og afsted det gik. Efter meget kort tids sejllads satte vi grej efter fladfisk. Jeg startede som altid med to stænger rigged til med fladfiskeskeen. Efter ca. 15 min. Skete der ikke noget for mig og min far havde kun fået en enkelt. Så jeg måtte i tænke boksen og fandt et andet forfang frem fra fladfisk.dk. Efter mit skift gik det der ud af. Pæne skrubber huggede.

Efter vi havde fanget ca. 25 pæne skrubber med den største på 46 cm. Og lidt over 1 kilo, ville vi prøve et andet sted.. Da vi fandt det nye sted vi ville prøve kunne vi ikke finde vores ruse som hang på siden af båden. Der kom mange bandeord og en konklusion der hed vi havde glemt at få det op af vandet, og dermed havde tabt det.

Nå men fisk ville vi have med hjem. Så vi satte grej igen lettere irriteret over at vi havde tabt nettet med fisk. Jagten efter fladfisk sluttede med 13 pæne skrubber med største på 650 gram.

image

Solen var begyndt at gå ned og vi ville bruge den sidste time på at fiske lidt makrel. Vi satte 4 downriggerstænger med forskellige makrelforfang og blink. Efter ca. 45 min.og utallige gange hvor vi skulle rense grej for brandmænd og ålegræs opgav vi og tog i havn.