Referat – Fiskeringens og Sport Dres Torskefestival.

Torsk

Søndag d. 4 januar var 110 mand klar til at overvinde Øresunds vilde vover. Vejrudsigten lovede storm fra nordvest, nok noget nær det værst tænkelige.

Vandende var delte, om vi skulle aflyse eller fiske. Problemet var at det ikke var muligt at ligge oppe nord på, hvor fiskene var, så det eneste vi kunne var at ligge nede syd på i læ af Danmark.

Vi valgte fiskeriet og nogle enkelte valgte at køre hjem. Fiskeriet var skidt, kl. 12.00 førte Skjold konkurrencen med en torsk på 1,7 kg og i alt var der vel fanget 5 fisk på alle både tilsammen.

Panikken var ved at brede sig og Jaws valgte at sejle syd for Ven, i håb om at finde fisk dernede. Sværd og Fyrholm valgt at krydse over på svenske siden og langsomt sejle nord på. Skjold fortsatte fiskeriet i den sydlige del, da det trods alt gav en fisk i ny og næ. Vinden havde lagt sig en anelse og drejet en lille smule, så det var lidt bedre at ligge derude. Det skulle vise sig at dem som valgt at sejle nord på, fik rigtigt godt fiskeri. På ca. 2 timer blev der fanget over 100 fisk med 5 over 10 kg, de 2 største over 14 kg. Snitvægten var på omkring 5 kg så det var fine fisk.

Her lidt udvalgte resultater:

Bedste båd blev Sværd med største fisk og 4 torsk over 10 kg

Største fisk: 14,6 kg fanget af Bjarne Eduard

Samlet vægt af 3 fisk:

21,6 kg  Fanget af  Thomas Mortensen på Sværd

19,5 kg Fanget af Per Knudsen på Sværd

18,2 kg Fanget Af Torben på Sværd

Der var præmier til de 20 bedst placerede og her var der 3 mand med 9,1 kg, så der måtte lodtrækning til, for at finde nr. 20.

 

Fiskeringen og Sport Dres takker alle deltagere, sponsorer og medhjælpere.

 

Fiskeringens grejauktion

Fiskeringen afholder Grejauktion.

Onsdag d. 11/3 kl. 19.00 afholder Fiskeringen grejauktion i Nærum Fiskeklubs lokaler, under Skovly Skolen, Borgmester Schneidersvej nr. 40, 2840 Holte

Der er eftersyn af de udbudte emner fra ca. kl. 18.15

Auktionslister vil ligge på Fiskeringens Facebook side fra d. 6 marts. Har du behov for yderlige info, skriv til kris@fiskeringen.dk

Auktionen er åben for alle.

Der kan kun betales med kontanter.

Gratis adgang – der kan købes øl og vand.

 

Godt nytår

 

Med venlig hilsen

Kris Jeppesen

Sport Dres ApS

Frederikssundsvej 50

2400 København NV