Makrelfiskeri – “Jeg havde den vildeste oplevelse igår.” – indsendt af Camilla Hedenhoff

Jeg var kørt til Middelfart for at se om jeg kunne gentage succesen fra sidst med en stak makreller. Denne gang med nyt grej så den fik ikke for lidt. Dog var makrellerne taget på tidlig weekend, da jeg ikke fangede en eneste.
Jeg fik prøvet alt det nye grej af og blev enig med mig selv om, at skifte til sildeforfang (med hvilket jeg fangede makreller på sidst) og et af de nye flotte “sølv” blink i bunden som lod.
Fik fanget et par flotte hvillinger, en hornfisk, en håndfuld småfisk og muligvis en ålekvabbe?  Den var sød 🙂 Men kunne ikke artsbestemme den.
Pludselig fik jeg hug, så kraftigt at jeg var ved at ryge ud over kanten. Min bremse var ret hårdt spændt, da erfaringen fra sidst havde lært mig det på den hårde måde – makreller fighter fuldstændigt sindsygt.

Bøjet stang
Et kraftigt men drøjt modhug og jeg piskede rundt på hjulet og lige meget hjalp det. Spænde bremsen en omgang….. den fisk kom ikke tættere på kanten og jeg tænkte noget i stil med “Hvad f… har jeg på her????” og bagefter “fuck fuck fuck…. ” Hvilket forsatte i noget tid frem. Spænde bremse, trække ind, spænde bremse, trække ind….. Min stang var nu næsten bøjet godt rundt og jeg kunne stadig ikke se hvad der havde bidt på.
En kæmpe havørrede var nu mit eneste bud, for selvom makreller fighter for vildt, så var det her i en helt anden liga.
Det var mere jeg-vil-ikke-i-den-retning-og-svømmer-bare-min egen-vej attitude end en egentlig fight. Bund! tænkte jeg… men nej.
Endelig kommer der en fisk til syne… en flot torsk, ikke pralende stor, men flot…. Så kommer der en mere til syne… og en til… og endelig sidder der et svin af en torsk på blinket. 3 torsk på mit sildeforfang og 1 på blinket. Spørg lige om jeg nervøsiteten og sveden begyndte at hagle ned. Hold nu kæft – 4 torsk på et sildeforfang…. Der stod jeg med min fine spinnestang, med ca 3 meter ned til overfladen hvor der lige under svømmede 4 trætte torsk rundt.
Jeg var nu rimelig smasket efter at have hevet dem så langt ind. Stangen var bøjet så en lille hund kunne hoppe igennem buen/hullet. Fuldstændigt oppe at køre nu – 130%.
Sådan en mole er ofte besøgt af mennesker, men netop nu var der ikke et øje – så hvad gør man så? Jeg begyndte at råbe “JEG SKAL HAVE NOGET HJÆLP! HAR 4 TORSK PÅ! HALLOOOO – JEG SKAL HAVE NOGET HJÆLP!!” To mænd kom hen for at hjælpe.
Nu gik kommunikationen på “TA NETTET!” – “HOLD DA KÆFT” – “HOLD NU KÆFT DE ER STORE!” – “TRÆK IND” – “TA LINEN!”……….. Vi kæmpede og råbte. Alle 3 nu godt oppe og ringe. I det lille næsten magiske øjeblik med stilhed hørtes der et lille “pling”…. da linen sprang………………………………………………..

Vi stod alle og kiggede ned i vandet og så 4 flotte, trætte og sammenbundet torsk forlade scenen i højre side og alt var helt stille.
Ham makkeren fra båden vurderede dem til at være i 6-8 kg´s klassen, hvilket giver en samlet vægt på 24 – 32 kg… på mit sildeforfang…. og en 80g spinnerstang.
Så rent teoretisk set var der ikke noget at sige til, at grejet opgav – men det kunne fanderme have været en fed afslutning på denne fortælling fra den virkelige verden, hvis jeg kun afslutte med “…og de ligger nu i fryseren”.

Jeg havde hørt fra “Jan&Bo” da jeg tilmeldte mig torsketuren i næste uge, at torsken går højt nu og søger blanke/sølv ting. Og jeg havde også hørt, at et par gutter længere ude på molen havde hevet et par små torsk i land. Men det her var jo tilnærmelsesvis absurd altså! Og ikke noget jeg tilnærmelsesvis havde turde drømme om. Jeg tænkte måske at jeg kun ville fange små fisk på småt grej… men sådan hænger det vist ikke sammen.
Jeg riggede til igen – efter jeg lige havde fået styr på mig selv – og kastede et par gange, men kunne slet ikke samle mig.
Efter at have pakket sammen kørte jeg til den nærmeste grejbiks, fik fyldt i grejboksen og kørte hjem. Humøret var både i top og i bund. Fed oplevelse – men øv at linen sprang.”
De bedste hilsner

Camilla Hedenhoff

 

Skriv en kommentar