Guidet fladfisketur d. 23 november

Torsdag d. 21 november ringede telefonen. Det var tyske sportsfisker journalist Sven Hille. Han spurgte om jeg ikke kunne lave en guidet tur til ham og Søren Levring. De ville gerne opleve det gode fladfiskeri vi har her omkring als.

Jeg tog selvfølgelig udfordringen op og sagde ja.

Vi aftale at vi skulle mødes ved båden kl. 08:30 lørdag morgen.

Så blev det endelig lørdag og jeg vågnede 10 min. inden væggeuret ringede. Kaffen blev sat over og grejet pakket. Afsted det gik. Jeg var desværre lidt tidspresset da jeg skulle nå at gøre båden klar til de kom. grejet blev pakket og båden kørt frem.

Sven Hille og Søren Levring var der lige på minuttet. Det må betyde de glædede sig lige så meget som mig.

Vi kørte sammen ned til vandet hvor vi startede med at pumpe sandorm. Jeg fik heldigvis hjælp af min far John Stavski til at Pumpe sandorm, da tiden var knap.

Billed 1

Efter en halv time mente vi vi havde sandorm nok til at vi kunne fiske. håndtaget blev trykket i bund, og efter kort tid var vi på den plads jeg havde valgt at starte fiskeriet efter fladfisk på.

Billed 2

Grejet blev sat og inden vi kunne nå at tælle til 10 var der hug på den første stang. Det var Søren som var den heldige.

Billed 3

Sven og Søren valgte at starte dagen med at fiske med to forskellige forfang som Sven havde med. Jeg startede som jeg plejer med fladfiskeskeen monteret på UL grej. Jeg fik heldigvis muligheden for at se om mit nye Daiwa caldia 2500 også egnede sig til fladfiskeriet og det gjorde det.

Billed 4

Vi fangede alle sammen godt med fisk. Efter nogen tid fangede Søren desværre ikke det helt store, så jeg valgte at give ham en fladfiskeske monteret med et tackle som Sven havde med.  Så begyndte Søren igen at fange fisk.

Billed 5

Efter 2,5 – 3 timers fiskeri sejlede vi i havn igen med 42 fladfisk i spanden. Størrestedelen var rødspætter. Søren fangede dagens størreste rødspætte på lige omkring 750 gram.

Billed 6

Jonas Stavski