“Glasset er tomt din skallepande!” – en historie med spark i

Der er ikke noget budskab i denne fortælling/historie, den er egentligt bare en udtryk for at fantasien ingen grænser sætter, når det kommer til lystfiskerihistorier og, at alle historier om lystfiskeri ikke nødvendigvis behøver at omhandle fiskefangster, God fornøjelse!

Den første sætning i overskriften blev fyret af ude på havet en kølig søndag morgen. Lars og Emil havde længe glædet sig til turen hvor hygge med torskefiskeri, hinanden og øl samt rom og cola var i højsædet.

Skipper sad højt på sin trone inde i styrhuset og satte kursen mod stedet han kun og altid refererer til som “bulen”.
Bulen er et område hvor torskene altid er stakket så højt mod overfladen, at en langbenet mand ville kunne nå ned til de øverste, gå på dem og stadig have hovedet oven vande..

To dejlige kvinder var også med på turen. Laura og Berrit.
Laura og berrit var begge frisører i samme frisørsalon og havde begge udseendet med sig. Det var noget usædvanligt med to så kønne piger ombord på en kutter og især Emil havde et godt øje til begge kvinder og brugte nogen tid på at betragte dem. Til tider så meget kunne han ikke koncentrere sig om fiskeriet.

Da kutteren var nået ud til bulen, lød klokken. Alle lod pirkene falde mod bunden og kort efter bøjede den ene stang efter den anden. Nogle mere end andre.

Laura havde en meget tung torsk på krogen og straks var Emil ved hendes side. “uh den ser tung ud”, sagde han. “Det er den også”, svarede Laura mens hun stønnede anstrengt.
“Skal du have hjælp?” spurgte Emil.

Det der skete herefter var der ingen der havde set komme. Emil ventede ikke på svar men stillede sig helt op bag Laura og greb om stangen ved at tage armene rundt om hende. Laura kaldte på sin veninde og bad hende overtage fighten hvorefter hun vendte sig mod Emil med blodsprængte øjne. Hvad tidligere var den kønneste pige der havde sat sine ben på en kutter, så nu ud som om hun var blevet gensplejset med en tyr ved navn Killing Spree.
Arrigt stampede hun i jorden og man kunne ane begyndende fråde om munden.

Emil sad på knæ og skreg. Han var i smerte. Han så ikke umiddelbart ud til at kunne rejse sig lige foreløbigt og gjorde det heller ikke.

Laura havde taget 2 skridt tilbage, trukket benet mere tilbage og havde derefter fyret støvlen direkte op i Emils klokkeværk. En mand der før var i brunst og mente at han var guds gave til kvinden var blevet afvist og havde nu intet tilbage udover to slatne og smadrede løg.

Lars der havde kendt Emil i mere end 20 år stod med tårer i øjnene og kunne ikke stoppe med at grine. Andre stod måbende og kunne ikke helt begribe det de lige havde været vidne til, men de fleste på kutteren lod som om de intet havde set og fiskede videre.

Emil kom langsomt til sig selv og nærmest humpede over til Lars.

Lars forsøgte inderligt at se medfølende ud, men kunne ikke stå for presset. Latteren brød atter ud og her faldt sætningen der givetvis er det eneste man kan sige, når der ikke er andet man kan brokke sig over da fejlen ligger hos en selv.

“Glasset er tomt din skallepande! Og held godt med rom i denne gang”.

JP