En tur på Sundet – masser af flade

Kom ikke på vandet denne weekend – men her er et par billeder fra Sidste weekends tur på Sundet.

De “andre” var drønet til Sverige for at prøve nyt vand, men Wilma var uden sprayhood og targabøjle grundet et mindre uheld, så vi tog en tur på Sundet istedet for – det skulle vise sig at være en god ide.

2013-06-01-663

Fiskede fra Lørdag morgen kl 5 til ca. kl 14 i super flot vejr inden det blæste op.

Der  skulle prøves lidt hjemmebundne tackler og lidt guf som jeg havde købt i Hvide Sande…

2013-06-01-664

2013-06-01-665

Fiskeriet var godt. Ca 50 flade – skrubber og issinger og en enkelt rødspætte – oppe og vende. Tog ca. 20+ med hjem og resten svømmer endnu, da de manglede lidt i tykkelsen endnu. Torskene begyndte at vågne så ofte kom forfanget op med både torsk og flade på samme gang.

2013-06-01-672

Generelt set en god størrelse på dem. Største fladfisk vejede 950 g

2013-06-01-674

Ca. kl 10 tog strømmen af og der blev længere mellem de flade – til gengæld indtog store mængder af torsk grundene hvor jeg fiskede. Frem til kl 14 var store mængder af dem oppe og besøge Wilma inden de blev sat ud igen for at vokse sig større. Et forsigtigt gæt er 100+. De fleste var 500-1000g. Fik dog en håndfuld med hjem som lå mellem 2-4 kg.

2013-06-01-668

Super flot dag på Sundet og et fiskeri som var helt i top. Specielt skønt at se at mængden af fisk og specielt torsk stiger markant år efter år. Så skal vi bare have dem op på 10+ kg også.

Johnny Aabenhus Olesen