Den gyldne guldørred

guld
CopyrightTekst: Jari. Foto: Irena Mathiasen

Den gyldne Guldørred

De svømmer derude. Alle kan se dem. Nogle af de besøgende ved put and take søen, som ikke har fisket før, spørger både om det er store guldfisk eller om det er syge fisk, de ser dernede under vandoverfladen.
Guldørreden er omgivet af mystik, ikke kun for dem som ikke kender til arten, men også for de lystfiskere som har stiftet bekendtskab med den smukke guldørred og ikke mindst fiskeriet efter den.
Selvom vi ved hvad der skal til for at fange den, oplever vi alligevel, at der findes dage hvor intet virker og hvor alle erfaringer gjort, synes ligegyldige, og som meget lidt, eller intet værd.

Nyttige facts om guldørreden

  • En guldørred hugger generelt mere på orange end nogen anden farve.
  • Guldørreden er mere tilbøjelig til at hugge, når den går højt i vandet.
  • Guldørreden hugger ofte mere når den går i stimer end når den er alene.
  • Under guldørreden/guldørrederne er der ofte regnbueørreder.
  • En guldørred har ikke så kraftig en ørredsmag, som eksempelvis regnbueørreden.
  • Guldørreden er ofte en hidsig og stærk fighter.
  • Der er ingen regler uden undtagelser, også når det kommer til guldørreder.

16Guldørred på flue

Der er ingen tvivl om, at guldørrederne reagerer på mange farver og størrelser når det kommer til fluer. Her skiller de sig ikke specielt meget ud, i forhold til regnbueørrederne.
At farver der ligger tæt op af farverne på guldørredens krop, generelt fungerer bedre end alle andre farver, sommetider på nær hvid, er en helt anden sag.
Gul, rød, orange. Har man ovenikøbet en flue der har flere af farverne, evt. kombineret med hvid, så finder man intet bedre til fangst af guldørred.

En simpel orange flue, er dog alligevel, for det meste, en sikker vinder. Størrelsen kommer an på, hvad fiskene vil have på dagen.

Også hastigheden på indtgningen af fluen, kan være afgørende for om guldørreden vil hugge eller ej. Ofte er en jævn og hurtig indtagning dog vejen frem.

DSC01468Spinnere, gennemløbsblink og alm. blink

De 3-farvede spinnere i grøn/gul/orange fra evt. Mepps – str. 2 eller 3, er ganske effektive til fangst af guldørred.
Derudover:
Gennemløbsblink (trutta) i sort/orange eller D360 i 10 gram eller mindre – i farven MyKiss(guld/lyserød)
Også diverese små blink i orange eller i 3 farver, hvor orange og gul eller evt. hvid indgår er ganske givtige. Mærket/brandet er underordnet.

Nogle dage skal man bruge livlige blink, og andre dage, blink der nærmest vugger stille i vandet fra side til side, uden de store udsving.

Guldørred og powerbait

Det er først og fremmest vigtigt at powerbaiten, uanset om der fiskes aktivt med evt. bombardaflåd eller ej, præsenteres i samme høje som guldørrederne svømmer i. Farver og hastighed finder man på dagen, men hvis man har fanget den røde tråd, så er det orange, gul eller 3-farvet der fanger bedst.
Fiskes der aktivt, kan man bruge orange og rød sammen, rulle farverne hver for sig, til to lige lange pølser og tvinde/sno dem sammen. Dette giver et spil under indspinningen, guldørredern ikke kan stå for.

Knæk og bræk og held med guldørred-fiskeriet fremover.

/Jari

dscn4690