Senaften Græskarpe

Lyden af en lavmælt brummende helikopter kunne høres i det fjerne.. Det var sikkert en af dem der fragter borebisser til og fra platformene, langt derude hvor torsk og sej patruljerer bundmeter efter bundmeter.

En flok måger fløj over mig, også dé synes at være på vej et sted hen. Måske til Esbjerg for at fange sild eller rode i skraldespande, måske ville de bare finde et sted at sove for natten. Jeg selv ville bare fange en karpe.

Et blik ned på min stang fik mig væk fra alt det der fløj i luften for et kort øjeblik. Var der noget der rykkede i linen?

Ingenting.. Nok bare vinden..

Mørket lagde sig over min lille sø. Ikke en vind rørte sig, kun et par fugles småkvidren lod ørene vide, at ikke alt var uden lyd.

Jeg gik nogle meter over til min kaffekande, låget var ikke helt skruet i og en dampende duft kunne duftes.

Ikke en slurk fik jeg, ikke at jeg klager, bremsen hvinede og 20 meter line røg hurtigt af hjulet. Græskarperne i søen kæmper som kun drømme normalt tillader det og jeg fik et enormt kick ved tanken om den kommende fight!

Et kort og kontant modhug satte krogen og fisken reagerede. Bremsen på mit kraftige hjul roterede kraftigt uden at have et egentligt trin der hedder frigear. Ukontrolleret og uden skrupler, drønede karpen væk og ud mod den dybe ende af søen. Magtesløs og glad kæmpede jeg pr. instinkt og forsøgte at holde trit med de mange kilo muskler for enden af min  line.

Ufattelige kræfter den har sådan en græskarpe!

Jeg tog mig selv i at grine højlydt hver gang den stak af. Glæden over en stærk modstander der ikke ville finde sig i den stupide lystfisker der snød den med 3 søde majs, fløj gennem fiske-sindet på mig. Fedt! Fed fight og fedt fiskeri!

Jeg gætter på der gik 12-13 minutter før kampen var overstået og mit eventyr dermed ligeså.

En smuk græskarpe gled ind over netrammen og lykken var gjort.

Jeg går glad i seng i aften!

Tak fiske-Danmark – jeg håber du altid ville kunne levere fisk til os alle?!

JP

Græskarpe