Parco Del Brenta (Italien) – af Bjarne Remmer

Parco Del Brenta (Italien) – af Bjarne Remmer

Så fik jeg endeligt taget mig tid fra fiskeri og arbejde til at skrive nogle linjer om vores fantastiske tur til Parco Del Brenta i Italien som var arrangeret af Northernbaits.com.
En helt igennem forrygende tur der gave mig flere personlige rekorder.

Turen og første fiskedag

Efter en køretur på vel 15 timer og et par små pittstops kun for at få drivstof på bilen, kom vi endeligt frem til søen om aftenen. Dagen efter skulle vi starte fiskeriet.

Efter at have fået tips fra de lokale og en lang snak med nordmændende der var med på turen, havde vi alle, både danskere og nordmænd, fundet vores favorit pladser. Nordmændene havde snakket under turen på vej mod Italien om nogle pladser de kendte i forvejen. Disse pladser fik de og vi danskere fik vores, bedre start på første fiskedag kunne ikke bedes om.

Stængerne blev hurtigt rigget til og linerne kastet ud. Da søen indeholder mange og enorme karper, begyndte vi allerede i hovederne at lægge taktikker før turen. Og under køreturen fra Danmark til Italien blev de ændret ved, bygget på, vendt og drejet i forhåbning om, at opnå bedst mulig resultat til netop dette øjeblik, hvor vi sad med grejet klar og stængerne liggende på stribe, klar til den første store karpe.

Der gik ikke længe før vi fik vores første run. Det var min stang der kørte først og der blev givet et godt veloplagt modhug, hvor stangen egentlig bare bøjede helt ned til hjulet. “F… mand den er tung”, tænkte  jeg og satte min makker ind i mit førstehånds indtryk af fisken. Den gik dybt, tungt og rystede stille med hovedet. Tankerne om den 20+´er, man havde  forhåbninger om på denne tur kom hurtigt frem i mit hoved

Efter nok 15 min gjorde fisken stadig hvad den havde lyst til uden at vise svagheds tegn. Da den kom nærmere land gik den stadigt dybt og føltes næsten mere tung efter 20 min fight.
Oppe i overfladen tæt på land ser vi et glimt af dyret. “Den er stor rigtig stor” sagde vi begge i munden på hinanden. Hvilken fisk at starte op på!

Efter længere tids fight kommer den tæt på land og jeg pressede fisken op så vi kunne se den. Jeg sagde med et lidt mærkeligt og overrasket udtryk i stemmen”,det er sgu da en stør” ??
Men stor var den,  21 kilo, min første stør og på dette tidpunkt den største fisk jeg nogensinde havde fanget, og så på den første dag. Nice!

Fiskeriet efterfølgende gik forrygende. En skælkarpe på 18,6 kg. som den største på første nat plus 8 fisk yderligere mellem 10 til 18,6 kilo.

parco del brenta 2013 169
Der skal oven i købet siges at der ikke blev fodret kraftigt op, da flere danskere ville komme til søen og vi ikke havde aftalt med dem hvor de skulle fiske.

De nyankomne danskere valgte pladser på den anden siden af søen. Vi var nu 6 testfiskere i alt fra Northernbaits, 4 danskere, 2 nordmænd og havde hele søen for os selv. Den rene luksus.

Et helt igennem fantastisk fiskeri

Efter at have fodret op og fisket på de forskellige pladser, fandt vi hurtigt ud af hvordan søen skulle fiskes. Vi fiskede koncentreret med 3 af stængerne da det var mere en nok. Vi havde mange runs og mange store fisk der vejede alt fra 12 til 21 kilo og min makker landede en stør på 27 kilo.

parco del brenta 2013 205

Krill boilliesen (shellife) fra Northernbaits var vores valg til fiskeriet, den bedste krill boillie på markedet spørger du mig, disse boillies er lavet af flest mulige friske råvarer og naturlige råstoffer. Northernbaits prøver også i størst mulig grad at undgå kunstige tilsætningsstoffer.

Vores hook boillies var også soaked i Northernbaits krillicius dip 3 måneder før brug. Jeg har haft god succes med at soake krill boilliesen i op til 9 måneder før brug. De 3 måneder op til denne tur Fungerede så godt at vi til sidst blev «mætte» af at fiske. Både p.g.a. at varmen til tider lå på 39 grader, men mest på grund af at fange så mange og ikke mindst utrolige flotte og store fisk. Min største “skæller” var på 27 kilo og til sammen 4 karper over 20.

Alt i alt en god tur og jeg kan varmt anbefale alle at tage til vandet i Parco Del Brenta for at fiske karpe hvor Baitngear.dk også arrangerer ture ned til.

Sidst men ikke mindst stor tak til Northernbaits, gutterne i norge, Sturla Henrik og Kenneth og til alle dem der var med på denne tur.

Tight lines

Bjarne Remmer.

Her er en video hvis du vil vide lidt mere om Northernbaits og produkterne:

YouTube-forhåndsvisningsbillede

 

Skriv en kommentar