Fisk og Fro inviterer til en spændende dag ved Kongsøre, hvor der bliver mulighed for at prøve en Hobiekajak

Fisk og Fro inviterer til en spændende dag ved Kongsøre, hvor der bliver mulighed for at prøve en Hobiekajak, fange en fisk og deltage i en masse andre natur- aktiviteter. Det hele sker d. 1. juni kl.10-14

P1000141

Hobiekajakker er specielt udviklet til lystfiskeri, og har derfor meget svært ved at tippe rundt. De er også meget velegnede som almindelige- dejlige turkajakker, og da man bruger benene til at padle med i stedet for armene, kommer man længere omkring og har hænderne fri til andre gøremål.

Borgmester Thomas Adelskov kommer og indvier kajakkerne.

Naturvejleder Jørgen Stoltz vil guide interesserede rundt i naturen ved Kongsøre og formidle brugen af vilde urter fra skov og strand til – især – fiskeretter.

Naturformidler Sander Blohm vil servere smagsprøver af fisk fra hav og fjord i området tilberedt på bål med lokale urter.

Naturvejleder og lærer på Egebjerg Skole Jan Barslund bruger naturen som udgangspunkt for udeundervisning og laver sjove aktiviteter med børnene.

Jesper Larsen fra Kajakoasen er også tilstede med deres havkajakker, som også kan prøves.

P1000196

Kom og få en snak om de spændende projekter der foregår i Odsherred, tag en tur på vandet, fang en hornfisk og få lidt godt til maven og ganen.

Find vej
Arrangementet afholdes i
Kongsøre skov for enden af Sand-
skredsvej, 4500 Nyk. Sj.

Fisk og Fro er en virksomhed under
Egebjerg Landsbyvirksomhed.
– ELV er et privat initiativ til fremme
af lokalt iværksætteri. Se mere på
www.egebjergonline.dk

Vi glæder os til at se jer.
Venlig hilsen Fisk og Fro