Ny opskrift – Paella med fisk og skaldyr

4 personer

blokhusIngredienser:

  • 50 g chorizopølse
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 røde peberfrugter
  • 2 tomater
  • 4 dl paellaris
  • 1 tsk paprika
  • 1/4 tsk safran
  • 2 dl hvidvin
  • 1 liter vand, fiske- eller hønsebouillon
  • 1 tsk salt
  • 400 g fisk, fx rødfisk, havkat, torskefisk eller fladfisk
  • 200 g muslinger
  • evt. 150 g små blæksprutter
  • 200 g rejer med skal
  • 2 dl frosne ærter
  • ½ dl hakket persille
  • ½ citron i både

Fremgangsmåde

•Skær chorizopølsen i skiver, og steg den ved jævn varme i olien på en paellapande (eller alm. stor pande eller flad gryde).
•Hak løget, hak hvidløget fint, skær peberfrugterne i strimler, og skær tomaterne i tern.
•Svits løg, hvidløg, peberfrugter og tomater sammen med pølsen i 1 min. Tilsæt risene, og svits et øjeblik.
•Tilsæt paprika, safran, hvidvin og vand eller bouillon samt salt. Lad risene koge ved jævn varme i 10 min. under låg.
•Skær fisken i stykker på 4×4 cm. Fladfiskefileter kan halveres og lægges sammen.
•Læg fisk, muslinger og blæksprutter jævnt rundt nede i risene. Rør ikke i risene, men ryst evt. panden, så fisk og skaldyr synker lidt ned.
•Kog risene ved svag varme endnu 10 min.
•Fordel rejerne og ærterne oven på paellaen, og kog endnu 4 min. Kanterne og bunden på paellaen må gerne blive sprød og bagt – dog uden at brænde på.
Drys paellaen med hakket persille, og servér den i panden med citronbåde til at dryppe over.
Tip: Øvrige velegnede fisk til paella: Multe, havtaske, pangasius eller victoriabars. Derudover jomfruhummer og alle slags muslinger.

Velbekomme