Dampet torsk på svampe- og persillebund med jordskokkesauce:

blokhusDampet torsk på svampe- og persillebund
med jordskokkesauce:

Ingredienser:
4pers.

  • 600 g torskefilet
  • 4 dl fiskefond
  • Peber, salt
  • 200 g jordskokker
  • 1 helt løg
  • 1 dl hvidvin
  • 2,5 dl fløde
  • Citronsaft
  • 300 g svampe (østershatte, Karl Johan, Kantareller)
  • 1 helt rødløg
  • 2 spsk persille
  • 25 g smør

 

Torskefilet:
Torskefileterne duppes tørre og krydres med salt og peber. Læg dem i den kogende fond i en gryde eller høj pande og dæk med et stykke stanniol. Fisken skal dampes i 4-6 min. afhængig af tykkelse, til den bliver helt hvid og fast. Lad fisken trække i fonden i ca. 5 min.

Jordskokkesauce:
Skræl jordskokkerne og skær dem i tern. De skal ristes i lidt olie sammen med det hakkede løg. Tilsæt hvidvin og lad det koge, til væsken er væk. Hæld fløde på, lad saucen koge tyk og smag til med salt, peber og lidt citronsaft.

Svampe:
Svampene ristes sammen med det hakkede rødløg, og der tilsættes hakket persille og smør samt krydres med salt og peber.

Servers med kartofler.

« Tilbage til Fiskeopskrifter