Mörrum Mörrum Mörrum…

Ude midt i eleven brød laksen overfladen med et voldsomt slag med halen.
Ruskende med hovedet havde den søgt mod bunden og stod nu stille og fast som et anker dernede.

Ventetiden føltes så ulidelig lang og sveden var begyndt at rende ned i øjnene fra min dryppende pande. Solen var på sit højeste og skånede ingen der havde våget sig ud denne eftermiddag.. Spændingen, varmen og det hårde pres på grej og jeg selv var begyndt at tære på mine kræfter. Laksen viste ingen tegn på at fighten skulle ændre karakter på dette tidspunkt.

Jeg havde efter en regnfuld nat valgt at kravle ud af teltet lige omkring klokken 5.30 om morgenen. Mit lille tomandstelt havde stået imod på fornuftig vis, men larmen fra det store regnskyl havde holdt mig vågen det meste af natten.

Lige ude foran teltpladsen var en lille bro. Broen udgjorde starten til et stryg der udmundede i en pool. Jeg ville fiske lige før stryget. Lade min spinner arbejde sig i det stille vand fra den modsatte bred, snusende til det rislende vand ved starten af stryget på vejen over til egen bred.

Halvvejs forbi stryget faldt hugget..Tungt som en skrækslagen hest ville trække tilbage i tøjlen, skulle man præsentere den for en mus 2 cm. fra dennes øjne, sugede laksen spinneren til sig.

Her var det at laksen, efter 10 minutters intens fight, satte sig.

Jeg prøvede at ligge sidepres på fisken men uden held. Tålmodigt ventede jeg – laksen måtte da flytte sig på et tidspunkt.

Efter en periode der føltes som flere minutter kom der gang i fisken. I hæsblæsende tempo rundede laksen et sving der lå blot et stenkast opstrøms fra broen. Som en formel 1 racer i højeste gear farede den sølvblanke torpedo frem så hurtigt at jeg ikke nåede at justere bremsen 100 % som den skulle.

Knæk!

Forreste del af min stang lå nu ude i vandet.

Kun holdt stille i overfladen af min line, lå en ”yderst” væsentlig del af min stang dernede og kunne alt andet end at gavne min kamp mod drømmefisken.

Jeg tabte da også fighten kort tid efter. Laksen havde sejret denne gang og jeg vidste da, at Mørrumsåen ville blive et sted jeg altid ville tænke på når laksefiskeri ville blive nævnt, uanset i hvilket regi det måtte blive det i.

Et sted ude med snøren: ”Har du hørt om storlaksen fanget i Gudenåen?”

Jeg selv kiggende mod himlen med tankerne – ååh ja, storlaksen, Det rislende vand, de store sten med strømlæ, de lækre pools og stryg – mørrum, mørrum mørrum…

Fighten fandt sted d. 3 Juli 2007. Jeg har her en særlig video i dårlig kvalitet, optaget på telefon fra dagen før. Sjovt nok kan jeg sagtens huske hvor spændt jeg var på at opleve fiskeriet i den svenske å/elv, hvilket tydeligt skinner igennem i videoen også. God fornøjelse – Sangene er der taget patent på – hvis man kan det 😉

JP

YouTube-forhåndsvisningsbillede