En oplevelse givet i håb om at sprede glæde samt lidt ekstra input i livet

Det kan være svært at give uden at modtage noget den anden vej. Især hvis den ulige fordeling bliver en vane og gentager sig gang på gang.
Mange af os forventer ofte noget tilbage – en form for “tilbagebetaling” (bevidst tilbagebetalt), så man ved at den man har givet til, har sat pris på eller anerkender den eventuelle gave..

En ubevist tilbagebetaling kan være et smil, et hop af intens henrykkelse eller en pludselig omfavnelse.  Den ubevidste og ukontrollerede glæde, er den der berører de fleste, så man næsten føler at gaven givet – er en gave fået. Dette gælder i den grad også for de mennesker der ufortrødent havde involveret sig i dagens arrangement/gave til nogle helt specielle mennesker, givet og afholdt på datoen. 17-06-2014.

DSCN0714[1]

Dannie Rasmussen, Michael Ole Jensen, Eva Jytte Juulsgaard, Sonny Tornak og jeg selv (Jari), havde alle gjort det bedste vi kunne, for at forberede en god dag for 7 udviklingshæmmede fra et dagcenter i alderen 18-85 år.

Der var også 3 meget dygtige pædagoger med fra Aalborg kommunes side, da det kun er et begrænset ansvar man kan tage som fisketurs-arrangør.

Jeg selv må indrømme at nervøsiteten og ønsket om at alle ville få succes var på kogepunktet. Søen vi skulle fiske i hedder St. Restrup Fiskesø og ligger nogle få kilometer fra Aalborg. Søens ejere havde givet tilladelse til 3 timers fiskeri med 10 stænger uden omkostninger – det er sgu flot!

Os der skulle hjælpe med fiskeriet ankom 1 time tidligere end alle andre. Vi alle gik til stålet for at fange en ørred før de udviklingshæmmede ankom, så de kunne se hvad der skulle fiskes efter. Den strategi skulle vise sig at virke. Michael som havde kørt helt fra Århus for at hjælpe til, mistede efter kort tids fiskeri en god ørred omkring 2,5 kg. – skulle jeg gætte på en vægt.
Dannie der sammen med Jytte havde kørt helt fra Klejtrup, kastede lidt efter en meget lille spinner i vandet og landede kort tid efter en fin ørred, lagde den i et opbevarings-net og så var den klar til fremvisning.

Se reaktionerne på fisken i billederne herunder:

DSCN0707[1]

DSCN0708[1]

DSCN0709[1]

DSCN0710[1]

Klar til alle at fange en selv, kastede de sig ud i fiskeriet. Kaffen stod i manges tilfælde bag dem på bordene og lod den varme, sorte væske fordampe op mod solen. Ingen havde tid til at drikke..

Jeg lagde mærke til den hyggelige og dejlige atmosfære der bredte sig rundt om søen og kun jeg selv havde en tendens til at bære lidt stress udenpå tøjet. (de skulle jo gerne fange nogle fisk!)

Det ville være fint hvis de i det mindste kunne opleve at fighte en fisk, så jeg bad nogle af de tilmeldte hjælpere om at kroge et par ørreder. Det gjorde de så. Hurtigt lå der 2 fine regnbueørreder mere i opbevaringsnettet. Glimrende!
Et par af de deltagende fra dagcenteret fik lov til at mærke kræfterne fra de velsmagende 2 kg´s regnbuelyn før landing. En ting er sikkert. Fiskene i St. Restrup Fiskesø fightede på dagen vanvittigt godt!

Så er der mad!

DSCN0731Et cateringfirma kaldet Salt og Peber i Aalborg havde uden at tøve sagt ja til at sponsorere maden til dagens arrangement. 2 virkelig velsmagende og store portioner salat + dressing, samt hjemmebagt brød blev puttet i favnen af mig, da jeg efter 2 timers fiskeri kørte sammen med Michael ind til Aalborg for at hente gaven.
Dorthe Christensen, Jonna Bodholdt og Susanne Petersen som er personerne bag firmaet skal have en stor tak! Alt blev spist og alle blev mætte! Desuden, hvilket er usædvanligt, kunne alle borgerne, som de dejlige mennesker også kaldes, lide maden og spiste hver mere end en portion. Sådan!

Der skal tilføjes en meget vigtig brik eller del i denne fase af skrivelsen.

Jeg ringede da jeg stod ved cateringfirmaet for at høre om der var fanget noget mens Michael og jeg var borte for at hente maden.

Det var der.

En herre der hedder Anders og som elsker at fiske, havde siddet med sin prop ude, agnet med orm og powerbait. Proppen gik under og trods lidt besvær kæmpede han selv kampen mod ørreden. Sonny kom med nettet og så var dagens fjerde fisk et uundgåeligt faktum.

DSCN0729[1]

Anders var så enormt stolt!

4 fisk efter 3 timer var acceptabelt, især når vi hjælpere/arrangører selv var skyld i utallige mistede fisk (jeg selv især!).
Ikke at det betød noget for de deltagende, der både sang og grinede til den store guldmedalje. Glæden ved at komme ud at fiske kunne ses hos alle.

DSCN0717[1]

De 4 fisk blev renset og skulle bruges til dagcenteret og dagens deltageres grillaften torsdag d. 19 Juni, så det kunne ikke være bedre.

DSCN0733

Når smilet kommer fra mennesker man har hjulpet, hjælper vi hinanden.

Cirkelen ender altid tilbage hos en selv. Tror man på karma – så hjælp hvor der kan hjælpes med et simpelt ønske om at glæde! Vi har alle fortjent noget godt, hvis vi gør godt.

Tak til Dannie Rasmussen, Michael Ole Jensen, Eva Jytte Juulsgaard, Sonny Tornak for fantastisk hjælp!

Tak til St. Restrup Fiskesø der for kort tid siden genåbnede og er kommet tilbage med fornyet styrke og smukke fisk!

Tak til de dejlige damer fra Salt og Peber i Aalborg for deres lækre mad! 

Stænger og hjul er sponsoret af Abu Garcia.

Jari