Hjarbæk Fjord Camping – fjorden og alle åerne

Hjarbæk Fjord Camping
Klik på kortet for at komme til google Maps

Intro:

Hjarbæk Fjord Camping ligger tæt på flere gode havørred-åer. Heriblandt kan nævnes Karup Å, Simested Å, Jordbromølle Å, Skals Å og Fiskbæk Å.
Der kan købes kort til dem alle i informationen på pladsen.

Fra campingpladsen og ned til fjorden er der beskedne 100-150 meter. Det er begrænset hvor mange lystfiskere der fisker i Hjarbæk Fjord, det er derfor også kun ganske få der kan prale af, at have landet en havørred i den nærmest ubrugte fjord -lystfisker-mæssigt.
Alle ovennævnte åer løber ud i fjorden så spørgsmålet er, om det ikke drejer sig om at finde den rigtige plads.

DSCN0287[1]Fakta om fiskeri i området:

Karup Å
Fangstmuligheder: Havørred, bækørred, ål, gedde, helt, aborre, brasen og skalle. Der findes desuden en bestand af regnbueørred og kildeørred (undsluppet fra et dambrug)

Simested Å
Fangstmuligheder: Laks, havørred, bækørred, regnbueørred (steelhead), helt, gedde, fredfisk og ål.

DSCN0275Jordbromølle Å 
Fangstmuligheder: Havørred, bækørred, helt.

Skals Å
Fangstmuligheder: Havørred, bækørred, gedde, aborre, brasen og ål. Desuden trækker helt og steelheads op i åen hvert år.

Fiskbæk Å
Fangstmuligheder: Havørred, bækørred.

Hjarbæk Fjord
Hjarbæk CampingFangstmuligheder: Ål, fladfisk og havørred. Man satte i år 2002, 3000 pighvar ud i fjorden med en gennemsnitsstørrelse på 10 cm. Spørgsmålet er – hvor store de er i dag og er de stadig i live. Alt er muligt.

Hjarbæk Fjord Camping kort info:

Fryser: Ja

Renseplads: Ja

Indkøbs-muligheder: Pladsen har sin egen købmand med brugskunst og diverse dagligvarer.

Internet: Ja

Det kuperede terræn i området omkring Hjarbæk Fjord Camping er unikt og yderst appellerende til det naturelskende øje
Uanset om man kommer som familie eller fiskekammerater er der noget at give sig til, både i form af aktiviteter og naturoplevelser.

Den ene del af campingpladsen har pladser med læ, sol eller skygge. Den anden del består af terrasser. Når du er på en af terrasserne er der en fantastisk udsigt over Hjarbæk Fjord og solnedgangen er intet mindre end spektakulær derfra.

Renseplads og fryser kan ligeledes findes på pladsen.

Overnatnings muligheder:

Udlejning af hytter og campingvogne. Pladser til: Campingvogne, telte og autocampere.

For mere information om Hjarbæk Fjord Camping: Klik her..

Efterskrift:

En af de dejligste campingpladser jeg har besøgt i mit liv. Service, som er en stor del af camping-oplevelsen for mig, er i top.
Fantastisk beliggenhed, naturen omkring pladsen er lige i skabet. Der er mulighed for at slappe af med udsigt over fjorden – højt over marker og skove, før man tager afsted mod en af de mange spændende og fiskerige åer.

Jari – fiskesæson.dk

Læs mere om camping og fiskeri hos Hjarbæk Fjord Camping på www.campingogfiskeri.dk