Aalestrup Camping – Simested Å

Aalestrup CampingKlik på kortet for at komme til google Maps

Intro:

Enkel og bekvem. Sådan kan den lille campingplads i Aalestrup beskrives. Som lystfisker er der det man skal bruge og ikke meget mere. Glimrende toiletfaciliteter er at finde i et fint lille hus med stråtækt tag. Pladsen er omkranset af træer hvilket giver læ til dig som campist.

På campingpladsen findes handicaptoilet og køkken.

Aalestrup Camping ligger kun få hundrede meter fra Simested å som er kendt for sine store havørreder. Fiskekort til åen kan købes på pladsen.

DSCN0513Fakta om fiskeri i området:

Simested Å:
Fangstmuligheder: Der fanges primært bækørred, havørred og regnbueørred i åen.

Simested Å egner sig i særdeleshed til fluefiskeri da grødestanden typisk kan besværliggøre spinnefiskeriet. Ikke desto mindre fanges der hvert år mange fine havørreder med flere, på orm og spinner samt små woblere. Når der spinnefiskes er det med at affiske de dybe huller/høller samt langs og DSCN0493så vidt muligt mellem grødebanker m.m.

Et dagkort til Simested Å koster 100 kr. her i 2014.

Aalestrup Camping kort info:

Fryser: Ja

Renseplads: Ja

Indkøbs-muligheder: Der er indkøbs-muligheder i Aalestrup by.

DSCN0504Internet: Nej

En charmerende lille campingplads med adgang direkte til Rosenparken og Bevægelsesparken. Simested Å løber også gennem Rosenparken.

Overnatnings muligheder:

Udlejning af hytter.
Pladser til: Campingvogne, telte og autocampere.

Campingpladsen kan kontaktes på tlf: 22 79 92 64

Aalestrup Campingplads
Parkvænget 2,
9620 Aalestrup

Campingchef
Lene Christensen
22799264
98642386

Efterskrift:

Dejlige primitive omgivelser med masser af aktivitetsmuligheder både indefor lystfiskeri, hyggelige gåture i park og eng, samt kæmpe lege/aktivitetsplads til børn og voksne.

Pladsen passede mig helt perfekt. Lille nok til at jeg ikke skulle gå langt for at bruge faciliteterne og indenfor få minutters gang fra pladsen stod jeg og fiskede i åen.

Hyggelige og rare ejere.

Jari – fiskesæson.dk

Læs mere om Aalestrup Camping på www.campingogfiskeri.dk