Danmark rundt med fiskestang


Danmark rundt med fiskestang

Hej. Jeg hedder Jari.. Mine første fisketure begyndte da jeg hånd i hånd, som 5 årig, gik med min morfar ned mod åen ved Vesterbæk i Sig, 7 kilometer fra Varde, for at fange ål.

Roen mange finder ved at fiske fandt jeg hurtigt og befandt mig bedre tilpas ved vandet end noget andet sted.

Jeg begyndte hurtigt at fiske efter flere arter såsom, skalle, aborre, karpe, suder, gedde, havørred og laks. Efterfølgende kom interessen for fiskeri efter havørred fra kyst, fladfisk fra mole, hornfisk, sild, torsk, sej med flere.

I dag fisker jeg efter alle arter og benytter både fluestang og spinnestang.

Fra den 19, senest den 20 maj 2014, starter jeg på min fisketur rundt i det meste af Danmark. Jeg vil cykle – så turen vil nok tage 4-6 måneder.

Planen er at blive klogere på fiskeriet i vores land, uanset hvilket fiskeri der er tale om.

Jeg vil berette om mine oplevelser fra turen på fiskesæson.dk og forsøge at gøre opmærksom på, hvilke muligheder der er derude for os der elsker at fiske i den danske natur.

Jeg har min oppustelige kajak med på turen for også at kunne undersøge de steder der normalt er svært fremkommelige.

Jeg håber I vil finde mine artikler og fangstrapporter fra turen brugbare, når I selv vælger at tage ud med snøren.

Knæk & bræk

Blog

Video fra turen

Overraskelsen fra Lindeborg Å

Arter fanget under turen

Du kan klikke her for at se billeder af hvilke arter jeg har fanget under turen rundt i Danmark.

Campingpladser besøgt under turen

Campingpladser besøgt på andre ture

Jari

Jari bruger det meste af året ved vandet, hvor han rejser rundt i Danmark og fisker. Når han kommer hjem, skriver han artikler om det han oplever. Hans yndlingsbeskæftigelse er at fiske efter havørreder - både ved fjordene og ved kysten. I 2019 var han ude at fiske hele 340 dage, hvor han fiskede efter alle fiskearter i Danmark.

Seneste artikler