Snurrebassen – årets gennemløbsblink til kyst og fjord 2016/2017

DSC00792

Snurrebassen – årets gennemløbsblink til kyst og fjordCopyright

Af/Jari

Snurrebassen er efter min mening det bedste gennemløbsblink, til kyst og fjord, på markedet lige nu. Læs om hvor jeg har fisket med gennemløbsblinket og hvad den kan her under:

Snurrebassen har jeg haft med til følgende fjorde i 2016:

Skælskør Fjord, Vejle Fjord, Mariager Fjord, Odense Fjord, Randers Fjord, Gamborg Fjord, Isefjorden, Haderslev Fjord, Limfjorden, Horsens Fjord, Kalundborg Fjord, Hjarbæk Fjord, Roskilde Fjord.

På kysten i 2016 med Snurrebassen:

Stevns, Møn, Sjællands – nord, vest og østkyst, Fyns – vest og nordkyst, Sønderjyllands østkyst, Midjyllands – østkyst + Djursland, den nordjyske vest og østkyst, samt nordkyst, ved Grenen.

Møn var det eneste sted, hvor det ikke lykkedes mig at fange en havørred med Snurrebassen. Hertil skal nævnes, at jeg ikke besøgte Møn i den mest gunstige tid. Dog havde jeg et par mindre ørreder der fulgte gennemløbsblinket til ende.

Snurrebassen i fjorden:

Jeg anbefaler følgende størrelser/modeller til fjorden:

No. 0  på 8 gram. – UL fiskeri i lavvandsområder, hvor fiskene står tæt under land. Affiskes gerne over muslingebanker, i små vige med blød bund, samt på det lave vand tæt på sejlrender eller omkring badekar. (fordybninger i bunden)

No. 3  på 18 gram. – Da NO 3 er forholdsvis bred i designet, kan den fiskes over det helt lave vand. Men da den også har vægt bag sig, samt er designet til det perfekte kast, ja så kan den fiskes med alle steder. Uanset dybde og uanset hvilken længde kastet kræver. Derfor er Snurrebassen nr. 3 også den mest solgte version i Danmark, samt det gennemløbsblink der er bedst allround.

Snurrebassen ved kysten:

Jeg anbefaler følgende størrelser/modeller til kystfiskeriet:

No. 3 – 18 gram. – Bredden  på NO 3 gør, at man kan lave længere spinstop i dybere vand, end med de andre modeller. Man kan lade blinket arbejde sig ned i dybden og køre den langsomt lige over bunden når fiskene går dybt.
Når der skal kastes langs med kysten, da havørrederne ligeså ofte går langt inde, kommer blinket helt til sin ret, bredden sammen med den “lette”/kun halv-tunge vægt gør, at NO 3 kan fiskes på det helt lave vand, helt inde langs vandkanten.

No. 6 – 20 gram. – Når de lange kast kræves, er det rart med blink der er smalle og som vejer lidt til.
No 6 er designet til lange kast. Vægten gør at man selv med knap så stive stænger med høj kastevægt, kan kaste langt med modellen.
Selv om fiskene på de fleste kyststrækninger går langt inde, møder man alligevel de steder, hvor tingene forholder sig lige modsat.
Nogle steder har vandstand, sejlrender eller f.eks. vindretning betydning for, hvor lang eller hvor kort man skal kaste. Det finder man ud af hvor er, ved at fiske, fiske og derefter, fiske lidt mere.

Farver – Snurrebassen – kyst og fjord:

Hvilken farve man benytter eller “skal benytte” har alle dage været et “tro´s spørgsmål”.

Jeg har altid disse farver med mig til fjorden og kysten:

Klart vand:

Sølv – kobber – brun/grøn/perle –  sort/kobber/flake –  sort/blå/hvid/alu –  grøn/perle/rød røv – ren hvid.

Uklart vand:

Grøn/gul – Orange/orange/gul.

Snurrebassen Scale

Der er lavet en version af Snurrebassen med “skæl”. Jovist, den er flot, men jeg endnu ikke fundet den bedre fangende end den “originale” uden skæl. Men er man til lir og “eye-candy”, er den lækker at se på og ihvertfald ligeså effektiv som versionerne uden.
Snurrebassen – Scale – koster en smule mere end originalen.

Mine favoritter:

Selvom der er et utal af farve-varianter, typisk flere end grejbutikkerne generelt har valgt at sætte ind på deres webshops, men istedet har i deres fysiske butikker. Og selvom jeg ejer mere end 30 forskellige farvervarianter selv, er der 3 jeg har oplevet som særdeles velfangende over hele landet:

Sølv -sort/blå/hvid/alu og grøn/perle/rød røv – alle i str. No 3.

De 3 typer har jeg fisket med i fjorde over hele landet, både i 2015 samt 2016, og kyststrækninger på Sjælland, Fyn og i Jylland. De har ikke fejlet endnu. Men ligesom med alt andet endegrej, skal man have troen på fiskeriet, troen på hvert kast og lede igennem til fiskene er fundet. Men når de er der, tager de snurrebassen.

Snurrebassen kan bøjes

Man kan bøje gennemløbsblinket forsigtigt, så den får en mere levende gang i vandet. Dette er sommetider det der gør udslaget, på dage hvor havørrederne ellers bare følger nysgerrige efter.

Det er vigtigt at man bøjer forsigtigt og jævnt, da de håndmalede lag ellers vil krakelere. Men bøjes Snurrebassen med måde, så er smidigheden af lagene ret imponerende i sig selv.

Hvordan rigger jeg min snurrebasse til?

Jeg bruger en 0,50 nylon line, som “forfang”. Længden afhænger af hvor lang eller hvor kort en stang jeg fisker med.
En svirvel bindes i forfanget, snurrebassen føres på, derefter en perle fra perlepladen som buffer og til sidst bindes en trekrog i linen, enten uden eller med springring og svejset ring. Svirvelens anden ende bindes i hovedlinen.

Jeg bruger nylonline da den er mere smidig end fluorocarbon efter min mening. Tykkelsen gør at jeg kan slide min line hårdere, dette over sten og eksempelvis muslingebanker. Om sommeren holder den tykke line også til de mange hornfisk, uden at jeg behøver at være bange for linens, ellers mindskede styrke, når havørreden endelig hugger.
0.50-linen er perfekt til Snurrebassen i størrelse 3 og op – da gennemløbsblinket stadig roterer frit, men så tæt op ad linen, at der ikke kommer hakker/ridser i, via. snurrebassens kant eller fremmedlegemer mellem line og gennemløbshullet.

Jeg bruger røde, hvide eller gennemsigtige perler. Hvid og gennemsigtigt på dage hvor naturlige farver er et must og den røde for at provokere. Glem alt om at den røde perle er et hugpunkt. Den gamle skrøne er for længst modbevist. Havørreden har alle dage været klar over hvordan man angriber en byttefisk.
Klip perlen over på midten, hvis den skal bruges til en snurrebasse under NO 3. Således hæmmes blinkes gang mindre.

Snurrebassen er et af de bedste blink jeg i mit liv har prøvet, jeg har 3 andre favoritter, men jeg går ikke til vandet uden Snurrebassen, klar til kampen med den næste havørred.

Snurrebassen kan bl. a. købes her:

Jagt og Fiskeri ApS
Danmarksgade 8
9900 Frederikshavn
Telefon: +45 98 42 31 46

Sport Dres ApS
Frederikssundsvej 50
2400 KBH NV
Tlf: 38 88 46 48

Køb online her: Fiskegrej.dk

Lystfisk.dk
Messingvej 20G
8940 Randers SV.
Tlf: 22 66 68 12

Køb online her: Lystfisk.dk

Fangster fra Danmark på Snurrebassen:

Stevns:

P4100420

Randers Fjord – 47 blev landet denne dag af 2 mand med No 3 sølv-snurrebasse:

snurrebassen-randers-fjord

 

Haderslev Fjord:

Mine hav

Grenen/Skagen:

skagen-snurrebassen

Ekstra tips til Snurrebassen – tilføjet d. 03-04-2017

Hundestejlen:

Forord:

Dette blink kan med fordel bruges, når de enormt flotte farvede hanner har taget standplads i fjorden. De er gode på billeder og fremragende fightere. Men da de fleste er på vej op for at gyde, ser jeg personligt ingen grund til at tage dem med hjem. Mange sportsfiskere bifalder gerne hinanden, når en stor tyk og farvet han ligger i græsset, for den er jo flot. Men man har i det tilfælde lige sikret sig, at de gode gener ikke går videre.
Derimod er der meget kritik af fiskere der hjemtager en falder/nedgænger som har gydt, hvilket jo i den totale sammenhæng, ikke giver mening og da heller ikke tyder på, at der ligger tanke bag. En fisk der har gydt, har jo gjort sit.

Denne variant af Snurrebassen, Hundestejlen, ligger så tæt, farvemæssigt, op af grundfarverne af hansfiskens gydedragt, at den i høj grad provokerer til hug. En rival på standpladsen så at sige.
Men det er så sandelig også muligt at lande flotte blankfisk med Hundestejlen. Til alle de jyske fjorde, fra Limfjorden til Haderslev Fjord, er denne snurrebasse ofte storfangeren der slår alt andet på markedet.

Sort/Blå/Hvid/Alu:

Forord:

Denne variant af Snurrebassen egner sig fremragende til mørk himmel, morgengry/aften eller midt på dagen under mørke skyer. Den er desuden også glimrende i mælket vandt, lerfarvet/kalkfarvet af regnskyl etc.

Kombinationen af sort/blå og lyse farver, fungerer glimrende sammen uanset om man fisker i fjord eller fra åben kyst, under de ovenstående forhold.

Her skal dog lige nævnes at Sort/Blå/Hvid/Alu også funger grlimerende i solskin og lys himmel. Og at Snurrebassen i ren kobberfarve også er fremragende til fiskeri under mørk himmel, uanset tidspunkt på dagen.

Grøn/perle rød røv:

Forord:

Grøn/perle rød røv er den snurrebasse som jeg har oplevet fisker bedst allround. Åben kyst eller fjord, sommer, efterår, vinter og forår, i solskin, under mørk himmel, morgen, middag og aften.

Skal man have én af de mange varianter af Snurrebassen i sin grejæske, så kan jeg klart anbefale den.
Her har jeg fanget havørreder med Grøn/perle rød røv:

Grenen, Guldkysten (Frederikshavn) Limfjorden, Mariager Fjord, Randers Fjord, Åben kyst – Djursland, Mellem Limfjorden og Mariager Fjord, mellem Mariager Fjord og Randers Fjord, Halk, Årøsund, Årø – derudover, Als sund, Genner bugt, Haderslev Fjord, Kolding Fjord, Vejle Fjord, Horsens Fjord, Odense Fjord, Gamborg Fjord, Nordfyn (åben kyst), Isefjorden, Skælskør Fjord, Kalundborg Fjord, Åben kyst – Stevns, Røsnæs, Asnæs.