“Spinner Eels” – en idé indsendt af Theis Frederik Gronemann

Alien eelVores geddefiskeri har ændret sig meget de seneste år. Agnene er f. eks blevet meget meget større og de gammeldags spinnere, blink og woblere ligger og samler støv. De store shads og andre softbaits har vist sig supereffektive, men hvis ingen fisk ser dem, er de jo ikke mere værd.

Løsning: Jeg har taget mine gamle spinnere, klippet krogen af og monteret dem med en springring i øjet på de store shads. Typisk SG Alien Eel.  Spinnerens reflekser og vibrationer tilføjes og gør den super effektiv. På den måde kan din agn tiltrække sig opmærksomhed på større afstand end den ellers ville have gjort. Som bonus kommer de gamle spinnere i brug igen i stedet for at samle støv.

Opskriften virker! Mange af efterårets gedder er taget på mine ”Spinner Eels”. Især en stærk løsning i uklart vand ….

Theis Frederik Gronemann

Her er jeg med et par fine gedder Taget på “Spinner Eel” sort/rød og Spinner Eel Firetiger .

Firetiger gedder