Hairy Killer & Monster Fly – billigt og effektivt

Gedden

Gedden her er fanget på Hairy Killer i gul/sort. Denne farvekombination bruger jeg til geddefiskeriet året rundt, Helt klar en af mine favoritter. En anden favorit jeg har taget mere end 250 gedder på i sommeren 2013 er rød/sort.

Spinfluen kastes ud med spinnestang og trækkes f.eks. i ryk ind, hvor man ruller den løse line ind mellem rykkene. Spinstop hvor fluen står stille et øjeblik i vandet, kan somme tider være det sidste der udløser et hug fra gedden.

Fluen vejer 21 g. når den er våd.

Er fluen våd kan man lade den synke ned til den dybt-stående vinter storgedde og jigge den hen ad bunden i langsomme korte eller længere ryk. Gedden på billedet er fanget på denne måde i vinterperioden 2014.

Om sommeren og sen forår tager gedderne meget gerne ved overfladen. Her kan man, uanset om fluen er våd eller ej, løfte stangen under indspinningen og fiske fluen helt oppe ved overfladen. Dette er et fantastisk og spændende fiskeri. Gedderne springer gerne efter fluen eller jager den så man kan se bulen fra fisken nærme sig sin flue.

Hairy Killer og Monster Fly er det endegrej til geddefiskeri jeg benytter mest. Derudover er fluerne billige i forhold til effektivitet og i forhold til de mange dyre jerkbaits, woblere med mere man kan købe i dag.

Hvorfor er spinfluen så effektiv året rundt? Og hvori ligger fordelen i forhold til andre kunstagn?

1. Kan fiskes med i alle dybder
2. Kan fiskes med i alle hastigheder
3. Er forholdsvis billig
4. Er nem at fiske med for alle
5. Kan jigges som en jig, spinnes som en spinner eller blink, jerkes med som jerkbait og fiskes i overfladen som en flue.
6. Ligner mange af geddens byttedyr.
Hvilke byttedyr kan man imitere med en spinflue?
  • Fugle/fugleunger
  • Snog
  • Ål
  • Fisk (skalle med flere)
  • Lampret/niøje
  • Frø
  • Mus/rotte
  • Flodkrebs

Jeg har fundet fluerne billigt her:

Grejonline – Hairy Killer

Bilok-fiskegrej