Fiskeri med blink


Intro til fiskeri med blink

Blink har været brugt i mange årtier til geddefiskeri. Effektiviteten af denne agn er stadig ikke til at tage fejl af. Man kan sige at der er hundredevis af nye agntyper til gedde der ser dagens lys hvert år og hundredevis der forsvinder. Blinket er her stadig og det ser ikke ud til at ændre sig.

Blink brugt til geddefiskeriet er typisk brede skeblink. De brede blink laver kraftige bevægelser i vandet og nogle slår oven i købet ud til siderne på en lokkende måde. Der er to gamle klassikere der nok står for de fleste geddefangster set over de sidste 20-30 år når det kommer til blink. ABU Flamingo og Atom Blinket ,ligeledes fra ABU. Atom Blinket står helt klart som nummer 1 af de to.

Man kan fiske efter gedder året rundt med blink. Nogle vælger kraftige farver andre mere naturlige farver der imiterer en skalle eller lignende. Årstiden, vejret og klarheden i vandet har også en betydning. Gedderne vil til tider gerne have naturlige og mere dæmpede farver i klart vand og solskin, hvorimod de gerne tager kraftige farver i grumset vand og overskyet vejr. Men.. Ingen teorier holder altid stik. Sommetider er det modsat og så har vi ikke engang regnet årstid eller en kombination af f. eks. overskyet vejr og klart vand med. Så mange gange kan det betale sig bare at prøve sig frem. Tag lidt blink med i kassen i forskellige farver og størrelser. For sommetider gør størrelsen også en forskel. Geddefiskeri er ikke en videnskab og de fleste gedder hugger hvis et lækkert blink bliver præsenteret foran næsen på dem.

Blink til gedde velegner sig til dybere søer, søer uden for meget vegetation ellers søer, åer, brakvand, moser generelt i vinterperioden hvor der ikke er så meget grøde og tang til at sætte sig i krogene.

Der er kommet mange “kopier” eller atomblink look-a-likes som også fungerer udmærket. Der er som regel også billigere. Der kan dog anbefales at købe god kvalitet. Se og mærk derfor godt og grundigt på dine blink, spring-ringe og kroge før du giver dig i kast med storgedden.
Husk stålforfang for selv et større blink fylder ingenting i en geddemund. Ærgeligt for gedden at bide linen over, for derefter at skulle leve med krog og blink i munden.

God tur og må geddefiskeriet stå dig bi.

Blink video

Gedde taget på Atom Blinket. Blinket bliver brugt overalt i mange lande.
Videoen her er fra Irland

Anbefalet grej

ABU Atom Original

ABU Atom er det perfekte geddeblink med masser af gedder på samvittigheden.Ved spinstop flakser blinket langsomt ud til siden og lige der, er det tit at gedden hugger

Vægt: 20 & 25gr.

Køb den her

Martin

Jeg er skribent på fiskesæson.dk, hvor jeg skriver om alt indenfor lystfiskeri og dets mange facetter. Jeg er opvokset ved Silkeborgsøerne, hvor jeg naturligvis flittigt har fisket efter forskellige fisk. Desværre har fiskeriet stået stille, da jeg gik på universitetet, men nu har jeg igen tiden til at nyde min hobby og komme ud og stå ved vandkanten. Både ved søerne, kysterne og ved put and take.

Seneste artikler