Streetfishing Skt. Jørgens Sø den 5. maj 2013 – en stor succes!

Stængerne var rigget til og humøret højt hos de mange fremmødte på denne solrige søndag. Jeg ankom selv kl. 09.58 med grejet pakket til geddefiskeri og havde samtidigt ingen forventninger til selve fiskeriet i søen. “Gedder i Københavns centrum?”, havde jeg et par gange, i dagene op til i dag, gået og mumlet for mig selv.

PICT0002
Solen stod højt på himlen og varmede os alle, lystfiskere, løbere, turister, cyklister samt folk på gåtur.

Fiskeringen og Sport Dres havde arrangeret konkurrence I det nordlige bassin af Skt. Jørgen Sø, mens der i den sydlige ende var frit fiskeri for enhver der måtte have lyst til at kaste snøren ud.

Arrangementet havde for først gang set dagens lys året før. Hvor der blandt mange andre fine fisk, blev taget en gedde på godt 11 kilo.

Da jeg selv er fra jylland og er vant til at gå ude i naturen når der skal fiskes, var dette tiltag ret interessant og spændende for mig. ikke kun fordi, at man kunne fiske i storbyen. Jeg har fisket efter multe i større byer, midt i centrum, syd for grænsen, men ikke i vores danske hovedstad og så oven i købet efter gedden, en af mine ynglings-fisk at gå på jagt med stang efter.

Min dag startede med at observere fiskeriet i den sydlige ende, altså ved det frie fiskeri.. Jeg havde nok ikke gået mere end 30 skridt, før den første gedde var kroget og lille var den ikke. Jeg glemte helt at komme tæt på for at tage et ordentligt billede, da overraskelsen og glæden over, hvad der er muligt blandt så mange mennesker og biler i Danmarks største by, overtog professionalismen.
Her er dog et nogenlunde billede der viser fisken og den glade fanger, der nænsomt genudsatte den 4,5 kilo tunge storbygedde.

PICT0043

Efter flere mislykkede billeder og en kort samtale, kunne det ellers nok være at mit grej blev pakket ud.
Jeg havde fundet mig en plads tæt på Gammel Kongevej, et lavvandet område af søen og tog en stor spinflue på, sort og gul.
Efter 10 – 20 kast begyndte jeg at se mig omkring. Folk stod hele vejen rundt med venner og familie, en del børn var også med for at tage del i arrangementet. Det var som om alle var ude denne dag..

Jeg satte fluen i nederste øje på stangen og gik videre rundt.

På turen rundt søen gik det op for mig, hvor meget natur der egentligt er ved søerne i København. En svanerede lige op ad vandre og cykelstien.
Flotte træer der virkede grønnere end i skoven, muligvis på grund af byscenen de er sat i. Og de mange andre fuglearter der svømmede rundt i forskellige farver og størrelser.

PICT0159

Det var lækkert at se, at arrangementet havde tiltrukket så mange trods det, at tilladelsen til at fiske i søen først kom få dage før, at det hele skulle løbe af stablen.

Jeg kunne forestille mig det hav af børn og unge, familier og garvede lystfiskere der havde været til stede, havde Fiskeringen og Sport Dres fået tilladelsen tidligere end knap 5 dage før..
De havde søgt om at få tilladelse flere måneder før. Utroligt det kan tage så lang tid, at få så god en idé godkendt!

 

Næste stop på min spadsertur var trappen foran planetariet. Her stod 2 unge gutter og fiskede med et par store jerkbaits. Den ene havde fisk på, netop som jeg ankom.

PICT0104

Fisken blev efter lidt besvær genudsat og svømmede væk fra hvor vi stod, ud i det klare vand.

Jeg fortsatte min søgen efter fangster og vadede lige ind i endnu en. Igen var det jerkbait der stod for at lokke gedden til hug.

PICT0143

Da alle gedder skal genudsættes fordi de bl.a. er med til at holde balance i søerne, blev også denne gedde genudsat efter hurtig afkrogning.

Der blev naturligvis fanget flere gedder i søen. Den største på 79 cm. Men min tid var udløbet og kontoret kaldte. Så jeg gik derfra med en endnu en god lystfiskeroplevelse i lommen.

Jeg kunne ikke bede om en bedre dag i storbyen, end den  jeg havde på denne dag. Den største kado til de 2 arrangører for at stable alt dette på benene og for at sørge for god linie m.h.t. oprydning, opmærksomhed omkring god behandling af fiskene, respekt for de andre brugere af søen etc.

Jeg vil på det kraftigste anbefale at holde øjne og ører åbne, for allerede til efteråret, slår Fiskeringen og Sport Dres hovederne sammen igen, for at gøre det muligt at liste sin agn i søen, mellem bygninger, biler, løbende hunde og mennesker.

PICT0030

Hvis man til efteråret gerne vil vide mere om det frie fiskeri eller måske gerne vil deltage konkurrencen som i år kostede 100 kr. at deltage i. Med flotte premier til vinderne. Der var præmie til længste fisk og de 2 lystfiskere med samlet flest cm. fisk.
Gavekort til Sport Dres og FiskeAvisen, var blandt nogle af de præmier der kunne hjemtages, skulle man have haft heldet og den rigtige strategi lagt for dagen. Så kan man ved at klikke på nedenstående links, kontakte dem der gør det muligt herunder:

 

Fiskeringen            Sport Dres

 

 

1 kommentar

  1. søerne

    Ja søerne er et flot sted at fiske. Hvis I har lyst kan I også se en stump film fra søerne her: http://www.youtube.com/watch?v=Blj1DxJX2QE

Skriv en kommentar