Hairy killer strikes again! – Geddefiskeri d.13-02 og d.14-02 – 2014

Det skulle egentligt være dagen hvor min ven Steffen Gaardsholt skulle have sin nye pr.
At han havde chancen var der ingen tvivl om, de store gedder var ude at jage og de var sultne!

Det blev da også Steffen der landede den første fisk, den lå omkring de 2,0 -2,5 kg..10 minutter senere fik han hug igen, dog af en gedde af mindre kaliber. Af en eller anden årsag ville gedderne derefter ikke lege mere med ham. De var der, men ville ikke hugge på hans agn.
De 2 gedder han fangede tog begge en stor rød/hvid jig og selvom han prøvede andre agn efterfølgende var det slut med gedderne for Steffen denne dag. Ærgeligt syntes jeg!

Jeg selv derimod, havde som sædvanligt heldet med mig. Den første fisk der huggede på min Hairy Killer  i farverne sort/gul var en gedde på 5 kg. rent.

PICT0088

Jeg blev helt vild og utrolig glædelig overrasket! Fed start og fedt geddefiskeri!

Ved at lade fluen synke og derefter jigge den hen over bunden kunne jeg, på dagen, overliste de forsigtige større gedder. Jeg fiskede videre, benyttede den samme metode og fik hurtigt et tungt hug igen. Denne var større kunne jeg mærke.

Efter en god lang fight fik jeg landet endnu en utrolig flot gedde, 6,3 kg.

gedde jari 6,2 kg. gedde 6,2

Det ville have været lækkert med det skete ikke – jeg kastede ud igen 10 minutter senere og mærkede et forsigtigt nøk i fluen. 30 cm. ude og lige nede foran mig, lod jeg fluen hænge et kort øjeblik. En gedde over meteren vendte foran snotten på mig jeg kunne næsten ikke bære det konstante vilde gedde-drama jeg var vidne til.

“Hvad f….. sker der. Er her kun store gedder i dag??”

Jeg fik 2 gedder omkring 3 kg. før vi tog hjem og mens jeg nu sidder og skal fælde turen ned på papir/computer-papir 🙂 Ved jeg bare med mig selv at dagen i morgen går ud på nøjagtig det samme. Gedde, gedde, gedde!

Når de er i hugget er det bare med at komme ud!

Knæk og bræk

Jari

Her er rapporten fra turen dagen efter denne tur: Gedde 10 +